Sydamerikas oprindelige folk har svaret paa verdens krise. Løsningen er ”Det Gode Liv” i sameksistens med Pachamama.
Af Asger Markussen, Anne Forsbøl , Mariella Smidt og Julie Ravneberg, Krogerup Højskole, Verden Brænder linjen.
COCHABANBA, BOLIVIA, 18. Oktober 2009: Uret viser 01:15 og Miguel Palacín kigger direkte ind i kameraet efter at have konstateret, at vores vestlige civilisation er i krise, sammenbrud, opløsning.
– Jeres oekonomi er brudt sammen, verdens naturressourcer løber ud og jeres voldsomt stigende forbrugerisme er til skade for hele verden, siger han. ”Vestlig civilisisationskrise” – ordet kradser i vores danske øregange og provokerer os til at spidse ører selvom det er blevet sent. Oekonomisk krise den har vi hørt om, global opvarmning er heller ikke nyt – men at selve vores civilisation er på sammenbruddets rand er alligevel en kontroversiel konklusion.
Præsidentens mænd
Ti danske hoejskoleelever sidder i gårdhaven paa Residence Familiar i Cochabamba, Bolivia. Bag os ligger en lang dag med besøg på et alternativt klimamøde for oprindelige folk i Sydamerika og foran os sidder to af hovedpersonerne derfra: Miguel Palacín og Christian Dominguez. Begge læner sig godt tilbage i havestolene efter en lang arbejdsdag, senest med middag med præsident Evo Morales.
En gang imellem lukker Christian Dominguez søvnigt øjnene når Miguel Palacín taler, men når snakken går på hans folk og vestens overgreb på naturen, taler han med store armbevægelser om deres kamp, og hans energi brænder igennem den kolde aftenluft.
De to mænd har sat tid af til os denne fredag aften pga. det kommende klimatopmøde i København, COP15. Her vil embedsmaend og ministre i tusindvis fra alverdens lande forsøge at indgå en forpligtende global aftale om bekæmpelse af klimaforandringer. I den sammenhæng rejser Miguel Palacín til København for at tale de oprindelige folks sag.
Men hvorfor så holde et alternativt klimamøde for oprindelige folk i Sydamerika? Dertil forklarer Dominguez, at de landegrænser, som koloniherrerne trak i sin tid er kunstige for de oprindelige folk. De ønsker at blive repræsenteret, som det folk de er, og med den kultur- og naturopfattelse de har.
”Det Gode Liv”
Med fra det netop overståde klimamoede i Cochabamba, har Palacín og Dominguez et vigtigt budskab. For at overkomme den globale opvarmning samt manglen på naturressourcer er vi nødt til at lave grundlæggende om på den herskende vestlige kultur og mentalitet. Det kræver mere end at lukke for vandet, når man børster tænder.
Miguel Palacín og Christian Dominguez introducerer os til begrebet ”Det Gode Liv”. Dette indebærer en tilbagevenden til den kultur og livsstil, som de oprindelige folk stadig bærer i deres hjerter efter 518 års undertrykkelse og tilpasning til vestlig kultur. Man mærker tydeligt en stolthed ved deres rødder og en patriotisme, som vi som danske unge har svært ved at sætte os ind i.
Tid til I-landsbistand
”Det Gode Liv” indebærer respekten for Pachamama, Moder Jord, hvilket vi i den vestlige civilisation viser grundlæggende mangel på. Som Christian Dominguez slår fast: – Vestens forbrugerisme og kapitalisme er egoisme, egoisme og egoisme.
Dette tankesæt er ikke muligt i en fremtidig verden, med begrænsede naturressourcer og eksploderende befolkningstilvækst. Det er netop her, at den oprindelige befolkning i Sydamerika kan træde til med I-landsbistand, et nyt tankesæt og en ny samfundsmodel, som er fremmed for os i vesten.
Vores idealer som individualisme, bekvemmelighed og økonomisk udvikling skal skiftes ud med fælleskabet, det simple liv og respekt for naturen. Denne nye dagsorden, som Miguel Palacín vil kæmpe for i København, lyder helt utopisk for os, men som han sidder der med fast blik og kampgejst, fascineres vi alligevel af tanken om en ny verdensorden.
På Residence Familiar afsluttes mødet med et vigtigt budskab til os, de danske unge: Når der stilles spoergsmålstegn ved muliggørelsen af ”Det Gode Liv” er svaret: ”Det drejer sig om at forsvare livet – ikke et marked, en regering eller et system.”
Klokken er 01:30 og vi går trætte i seng med hovederne fulde af nye tanker. I morgen fyldes Cochabambas stadion med tusindvis af sydamerikanske folk til en stor afslutningsfest for klimamødet – og vi er med på en kigger.
