Om få uger kan vi fejre 70-året for FN’s flygtningekonvention, som er og har været et vigtigt instrument i løsning – eller rettere afbødning – af det globale flygtningeproblem. Omfanget af dette blev godt og fyldigt refereret af Globalnyt, da FN’s Højkommissariat for flygtninge, UNHCR, udsendte sin statusrapport forleden.
I modstrid med opfordringen fra UNHCR svigter Danmark fortsat det internationale kvotesystem, der bekæmper menneskesmuglere, som tjener på andres ulykke og farlige dødsruter over Middelhavet. FN’s og UNHCR’s kvotesystem er en måde at hjælpe dem med størst behov. Men Danmark går enegang i forhold til andre europæiske lande, når det drejer sig om modtagelse af kvoteflygtninge fra FN-systemet.
Svigter vores internationale forpligtelser
Regeringen fortsætter den inhumane flygtningepolitik i forhold til FN-kvoteflygtninge, som daværende udlændingeminister Inger Støjberg (V) for fem år siden indledte. Torsdag meddelte den nuværende udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), at Danmark i 2021 kun vil modtage sølle 200 FN-kvoteflygtninge og udelukkende fra Rwanda.
Det sker i strid med regeringens forståelsespapir, og selvom der på indeværende finanslov er afsat midler – 40 millioner kroner – til at modtage 500 kvoteflygtninge.
Tesfayes udmelding kommer ydermere på et tidspunkt, hvor Danmark i mange år aldrig har haft så få spontane asylansøgere, og hvor integrationen går godt i Danmark for langt størstedelen af indvandrerne ifølge en ny analyse fra Kraka.
Med beslutningen om kun at modtage mindre end halvdelen af det forventede antal lever Danmark ikke op til sine internationale forpligtelser. Danmark efterlader den store byrde med at håndtere det globale flygtningepres til skrøbelige og fattige udviklingslande i stedet for at tage ansvar, herunder for de mange klimaflygtninge og ofre for forfølgelse, krig og konflikt
Beslutningen passer dårligt med ønsket om, at Danmark internationalt skal være foregangsland for menneskerettigheder, som det blev proklameret i den nye udviklingsstrategi, der blev lanceret samme dag.
Desuden harmonerer det danske – yderst beskedne – bidrag til at afhjælpe det globale flygtningeproblem dårligt med Danmarks aktuelle sæde i FN’s Menneskerettighedsråd, og det vil kunne skade Danmarks kandidatur til en plads i FN’s Sikkerhedsråd.
Det virker, som om regeringen søger at styrke samarbejdet med det udemokratiske styre i Rwanda for til gengæld at få en aftale om et asylcenter i landet; en politik der underminerer FN’s flygtningekonvention.
10 gange flere kvoteflygtninge i Norge og Sverige
Det er vigtigt, at de danske humanitære organisationer sammen formulerer et fælles modsvar til den aktuelle danske flygtningepolitik, hvor den sølle og slappe udmelding om kun 200 kvoteflygtninge i 2021 er det seneste udtryk for en umenneskelig dansk flygtningepolitik uden internationalt sidestykke. Hverken UNHCR eller Dansk Flygtningehjælp kender til, at andre lande har indført et tilsvarende stop for kvoteflygtninge i en årrække.
I stedet for kun at modtage 500 flygtninge – et antal, der i mange år var en dansk målsætning, men nu er blevet overhalet af det globale flygtningeproblems omfang – bør Danmark fremover årligt modtage 2.000 FN-kvoteflygtninge. Det vil delvist kunne kompensere for det i 2016-19 manglende og siden yderst beskedne antal kvoteflygtninge, men ligger dog fortsat markant under Sverige og Norges modtagelse af henholdsvis 4.790 og 3.465 kvoteflygtninge sidste år. Norge og Sverige modtager cirka 10 gange flere kvoteflygtninge pr. indbygger end det danske sølle udspil om 200 kvoteflygtninge tilsiger.
Med den mangeårige danske erfaring og viden om rehabilitering efter tortur bør man især tilgodese torturofre og andre traumatiserede blandt kvoteflygtningene.
Hvis et massivt folkeligt pres på Folketinget kan føre til en politisk beslutning om at revidere udmeldingen og i stedet modtage 2.000 FN-kvoteflygtninge om året, ville det betyde, at Danmark fremover i højere grad kan leve op til sine internationale forpligtelser. Og det ville bidrage til, at Danmark igen kan genvinde sin rolle som internationalt foregangsland for menneskerettigheder.
Tue Magnussen er cand.mag.
En forkortet version af ovenstående blev bragt i dagbladet Politiken søndag 27. juni 2021.
