Optimisme hos NGO efter 10 års fred i ludfattigt land

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

18. August markerede tiåret siden afslutningen på de brutale borgerkrige i Liberia, der krævede over 200.000 dødsofre og tvang over en million på flugt. Dansk Flygtningehjælp har været til stede i Liberia i 15 år – og ser lyspunkter for fremtiden.

Tegnene på fred har været langsomme om at slå igennem, men den danske NGOs medarbejdere er sikre på, at den længe ventede belønning venter lige om hjørnet – 10 år efter underskrivelsen af fredsaftalen, skriver organisationen i en pressemeddelelse søndag.

Michael B. Paye er beskyttelseskoordinator for Dansk Flygtningehjælp og har været ansat siden 2007. Han mener, at tilgangen til lokalbaseret udvikling har været en vigtig faktor for ændringerne:

”VI dikterer ikke, hvad folk skal gøre. Vi involverer lokalsamfundene og støtter dem i at tage ansvar. Beskyttelse handler om attitude og adfærdsændringer – og det er en langsigtet proces,” siger han.

V. Bonyennoh Saletti kom til Flygtningehjælpen i 1999 og bestyrer i dag økonomien. Hun har et langsigtet perspektiv på situationen i Liberia – og dansk u-landsvirkes rolle i udviklingen.

”Oprindeligt uddelte vi bare nødhjælp. I dag giver vi ikke blot folk fisk – vi lærer dem at fiske,” forklarer hun.

Stærkere kvinder

Det er ingen hemmelighed, at der stadig er forskel på kønnenes stilling i Liberia (som dog har en kvindelig præsident). Men kvinderne er begyndt at tage del i beslutningsprocesserne og det tager Paye som et tegn på, at tingene er ved at ændre sig.

Ved at lære kvinderne at læse og skrive, og hvordan man driver forretning, har Dansk Flygtningehjælp hjulpet kvinder med at blive stærkere og hjulpet med at lukke hullet mellem kønnene, hedder det.

Kooperativer, som blev startet i Nimba for fem år siden, fungerer stadig i dag og giver kvinderne en indkomst og hjælper familier til et mere værdigt liv.

Førhen blev mænd ikke straffet for vold mod kvinder, men uddannelse for såvel lokalsamfundene som kvinderne, får de viden og værktøjer til at sætte en stopper for overgrebene.

Saletti er særligt opmuntret over de forandringer, hun ser blandt de kvindelige fordrevne:

”Kvinderne plejede at bruge deres fingeraftryk som underskrift, men efter at have lært at læse og skrive, kan de nu skrive under med deres navne. Træning har gjort, at de nu kan klare sig selv,” siger hun

Og føjer til, at det for hende, der selv måtte kæmpe for sin ret til uddannelse, en stor tilfredsstillelse at se, at lokalsamfundene skriger på uddannede kvinder til at være med til at udvikle landet på Afrikas vestkyst mellem Sierra Leone og Elfenbenskysten.

Ønsker flere fremskridt snarest

Både Saletti og Paye føler, at landet står på tærsklen til forandring. God regeringsførelse og investeringer i infrastruktur og sociale services vil være med til at fremskynde processen. Dansk Flygtningehjælp forbliver engageret i Liberia og håber at kunne markere flere udviklingsmæssige milepæle i årene fremover.

Organisationen har arbejdet i Liberia siden 1998. Ud over at bestyre Little Wlebo flygtningelejren i den sydøstlige del af Liberia arbejder man i 50 lokalsamfund i disse sektorer.

1) Konfliktforebyggelse, konflikthåndtering og social sammenhængskraft;
2) fødevaresikkerhed gennem landbrugsudvikling;
3) indkomstskabende aktiviteter; vand og sanitet;
4) lejrstyring samt rehabilitering af infrastruktur.

De oprindelige projekter fokuserede på uddele livsreddende assistance under borgerkrigene, men man fokuserer i dag på fremtiden og udviklingen ved at styrke lokalbaserede projekter, forbedre leveforhold og opbygge kapaciteter for statslige aktører.

Yderligere oplysninger hos:
Pressemedarbejder Sebastian Frandsen
Tlf: 29 90 72 82 og 33 73 51 84
Web: www.flygtning.dk

Mere om Liberia på http://en.wikipedia.org/wiki/Liberia