For første gang i årtier aflægger en officiel repræsentant fra Indien besøg i nabolandet Kina, skriver Politiken Online onsdag.
Besøget fra Indiens hærchef, der kommer til at forløbe over en hel uge, afspejler forbedringerne i forholdet mellem verdens 2 folkerigeste lande, der traditionelt har været mistænksomme overfor hinanden, og som har flere grænsestridigheder.
Formålet med general N. C. Vijs besøg i Kina er at opbygge et tillidsforhold mellem hærene i de 2 lande, der deler en 3.500 lang grænse, siger embedsmænd og analytikere.
– Dette er et vigtigt besøg rent symbolsk. Indien og Kina har længe været optaget af at gøre deres forhold mere stabilt, siger Uday Bhaskar fra Instituttet for Forsvarsstudier og Analyser i New Delhi ifølge Politiken Online.