En doneret millionarv fra tre privatpersoner giver nu AIDS-Fondet mulighed for at udvide butikken. Og ikke overraskende er direktøren i fonden, Lars Christian Østergreen, en glad og taknemmelig mand.
“Vi kan nu starte den største udvikling af AIDS-Fondet i mange år på baggrund af de her tre arvesager,” siger han.
”Hvor mange penge handler det om?”
“Det kan vi endnu ikke sige endeligt, da der først er en lejlighed, nogle værdipapirer og en virksomhed, der skal sælges. Men et bud er, at det samlet set drejer sig om et beløb mellem 14 og 20 millioner kroner.”
Pengene er testamenteret af tre personer, som AIDS-Fondet ikke kendte i forvejen, og som ikke i testamenterne forklarer, hvorfor lige AIDS-Fondet er blevet betænkt.
”Det kom fuldstændig ud af det blå som en kæmpe overraskelse. Vi har i de seneste år oplevet at arve penge, men slet ikke i det her omfang,” siger Lars Christian Østergreen.
Frie midler er ofte en mangelvare i ngo’er, så udover arvens størrelse skaber det glæde, at man selv kan disponere over pengene.
“Langt de fleste af vores projekter er bundet op på bevillinger, og normalt har vi kun et par millioner at lege med selv, så det her gør en kæmpe forskel,” siger Lars Christian Østergreen.
Pengene får mange ben at gå på
AIDS-Fondet blev oprettet på baggrund af en arv i 1985 og har siden arbejdet for at bekæmpe hiv og aids i Danmark og internationalt og for seksuel sundhed for alle. Og der er store planer for, hvad den uventede gaveregn skal bruges på.
“Bestyrelsen har besluttet, at konsolidere AIDS-Fondet, så vi får en fornuftig egenkapital. I mange år har vi ikke haft en særlig stor egenkapital, fordi vi har brugt alle penge på projekter og daglig drift. Det er vi som organisation nødt til at have, så vi har råd til at lønne vores medarbejdere i svære tider.”
En anden del af arven skal bruges på at løfte fundraising-indsatsen, på flere legater til patienter og forskere, og ikke mindst til at ansætte flere personer i fondets fem klinikker, der tester og rådgiver lgbt+personer og unge mellem 18 og 29.
“Lige nu er der ventelister, men nu kan vi lave et stærkere og mere solidt tilbud,” siger Lars Christian Østergreen.
Samtidig opruster man den internationale indsats med to nye medarbejdere, der med base i København skal styrke arbejdet i Malawi og Uganda.
“Herhjemme betyder de medicinske fremskridt, at man i dag dør med og ikke af hiv. Men mange steder i verden dør mennesker fortsat af aids i stort omfang. Derfor arbejder vi i Uganda og Malawi med sexarbejdere og lgbt+-personer, som har svært ved at få adgang til tests, sundhedsydelser og medicin. Der er behov for, at vi i Danmark bidrager til at opretholde det internationale fokus på at hjælpe de her mennesker til at få en god hiv-behandling.”
Smittekæde skal brydes
”Du nævner, at hiv-smitten er under kontrol herhjemme, men at det forholder sig meget anderledes i lande som Uganda og Malawi. Ville I ikke kunne få mere seksuel sundhed for pengene, hvis I brugte flere af dem der i stedet for i Danmark?”
“Både og. Selvfølgelig kunne pengene gøre rigtig meget gavn i Uganda og Malawi. Men problemet er, at vi herhjemme ser ind i en regulær sexsygdoms-epidemi. Både når det kommer til klamydia og syfilis er stærkt stigende. Så der er jo virkelig stadig noget at komme efter, og når det handler om at få brudt de smittekæder herhjemme, så er vi bare et godt tilbud, der får fat i nogle af de målgrupper, som ingen andre når. Eksempelvis fra LGBT+-miljøet, som jo har lige så meget ret til et godt og trygt sundhedstilbud som alle andre.”
”Det er en stor donation, men hvad gør I, når pengene er brugt?”
“Hehe, de skal helst ikke ende med at være brugt. Tanken er, at de nye projekter skal blive selvkørende i løbet af de næste to år, så vi ikke til den tid skal udhule vores egenkapital,” siger Lars Christian Østergreen.
“Det kan være med støtte fra en fond, en virksomhed eller private donationer. I det hele taget er det vores mål, at vi i de kommende år bliver mindre afhængig af offentlig finansiering for så til gengæld at arbejde mere sammen med fonde og virksomheder. Vi oplever også en generel vækst i vores private donationer, fordi folk kan se værdien i det vi laver, gætter jeg på.”
