Af Anne Herholdt og Janne Louise Andersen, Det Arabiske Initiativ
Selv om det seneste årti har været mærket af intense interkulturelle konflikter imellem Vesten og den arabiske verden, tyder en del på, at danskernes og arabernes interesse for hinanden aldrig har været større.
Der har ellers været nok med begivenheder til at påvirke danskernes syn på arabere og muslimer negativt og forsure forholdet.
Terrorangrebet på World Trade Center i 2001 og de efterfølgende krige i Afghanistan og Irak samt sagen om Muhammed-tegningerne i 2005 var benzin på polariseringsbålet mellem danskere og arabere og muslimer i og uden for Danmark
Men selvsamme konflikter har også fået danskerne, organisationer og institutioner, såvel som den danske regering, til i stigende grad at ønske øget viden, dialog og samarbejde mellem Danmark og den arabiske verden.
Det peger nye undersøgelser på, og det understøttes af de mellemfolkelige engagementer under regeringens partnerskabsprogram i Mellemøsten og Nordafrika, Det Arabiske Initiativ (DAI).
Et årti med polarisering
Årtusindeskiftet begyndte med polariseringen mellem ”øst” og ”vest” efter terrorangrebet i New York, som kom tydeligst til udtryk, da George W. Bush efter terrorangrebet bekendtgjorde USA’s nye udenrigspolitiske linje: ”Either you are with us, or you are with the terrorists”.
Det var en filosofi, som lagde sig op af den amerikanske politolog Samuel Huntington dystre forudsigelse om civilisationernes sammenstød.
Vestens bekendtskab med Al Qaeda affødte en skepsis omkring Islam, muslimer og Mellemøsten, der også smittede af på den danske debat om indvandring fra den arabiske verden.
Og med Muhammed-tegningerne i 2005 så det ud til, at de herskende fjendebilleder og polariseringen mellem danskere og arabere/muslimer var blevet yderligere forstærket både i og uden for Danmark.
Men selv om polariseringstendensen måske trak flest overskrifter og opmærksomhed, fandt den modsatte tendens også sted. Både på politisk og folkeligt niveau mente mange, at dialogen med den arabiske verden skulle styrkes.
Danskernes reaktion på sagen om Muhammed-tegningerne
Efter de afbrændte Dannebrogsflag i Mellemøsten var det oplagt at forvente, at danskerne som modreaktion ville blive mere intolerante over for muslimske indvandrere.
I stedet viser en ny undersøgelse, at danskerne under krisen udviste en høj grad af tolerance og sympati for muslimer. Det er konklusionen som en række forskere har gjort og for nyligt bekendtgjorde i bogen “Paradoxes of Liberal Democracy: Islam, Western Europe, and The Danish Cartoon Crisis”.
Den tolerance og sympati afspejler sig i, at langt hovedparten af de adspurgte ifølge forskergruppen, mente at muslimer i Danmark skulle have lov til at demonstrere og ytre sig i den offentlige debat.
Men danskerne differentierede også mellem almindelige danske muslimer og islamistiske fundamentalister.
71 procent mente, at muslimer havde ret til at deltage i den offentlige debat, mens tallet for islamiske fundamentalister var 51 procent. 81 procent mente, at muslimer har ret til demonstrere, mens tallet for islamiske fundamentalister var 61 procent.
Forskerne tolker dette, som at krisen og den debat om ytringsfrihed, der fulgte, faktisk gjorde danskerne mere tolerante og interesserede i at vide mere om islam.
Danskerne har interesse i et positivt forhold til den arabiske verden
Læs videre på
http://detarabiskeinitiativ.dk/tema/terror-til-trods/konflikt-affoeder-ogsaa-oeget-interesse-dialog
Kilde: Det Arabiske Initiativs seneste nyhedsbrev
