25 af Kenyas bedste sangere, dansere og musikere er med, når det store teatershow Out of Africa har danmarkspremiere tirsdag d. 20. november og præsenterer alt fra masai-dans til funky jazz.
Teatershowet turnerer i hele landet, og efter de første dage på Horsens Ny Teater og Bremen Teater i København rykker showet (igen) til Jylland, hvor Esbjerg og Randers er stop på vejen. Turneen afsluttes i Musikhuset Aarhus 2. december.
På rejse gennem Kenyas historie
“Out of Africa” tager publikum med på en rejse gennem Kenyas historie. Publikum kan se frem til en kulturel rejse gennem Kenyas historie fra de traditionelle Masaikrigeres betagende dans og de kvindelige sangeres smukke vokalharmonier til den nutidige opløftende Benga-musik og de funky afrikanske jazztoner fra natklubberne i Mombasa og Nairobi.
Alt sammen udført af 25 af Kenyas bedste musikere, dansere og sangere. Flere af gruppens performere er nomineret til at modtage priser ved Østafrikas største musikpris – Kisima Awards
Teatershowet “Out of Africa” har netop haft verdenspremiere i Holland, hvor showet i øjeblikket turnerer for fulde huse. Bag showet står den hollandske producent Peter Ulsee, som også er opmand til en lang række internationale produktioner og succesen African Mamas, der besøgte Danmark i 2008.
Producent Peter Ulsee har desuden arbejdet med instruktør Leoni Jansen, og koreografien i dette show er lagt i hænderne på Portia Lebohang.
Showet er støttet af Kenyas Turistministerium.
12 forestillinger i Danmark
“Out of Africa” turnerer i hele landet. Showet kan opleves på Horsens Ny Teater 20. november, Bremen i København fra 21. november til 24. november.
Herefter i Jylland, hvor showet turnerer til Ringsted Kongres Center den 25. november, Værket i Randers den 27.november, Musikhuset i Esbjerg den 28. november, Musikteatret Vejle den 29. november, Tinghallen i Viborg den 30. november, Aalborg Kultur- og Kongres Center den 1. december og Musikhuset Aarhus den 2. december.
Billetsalg via www.billetlugen.dk