Konsekvenserne af den senere tids drastiske prisstigninger på almindelige fødevarer som ris, majs og kornafgrøder rammer de fattige i storbyerne og landområderne hårdt. Sådan lyder meldingerne fra Folkekirkens Nødhjælps repræsentanter i Asien, Mellemamerika og i Afrika.
Af Linda Nordahl Jakobsen, Malene Haakansson og Lisbeth Engbo
journalister i Folkekirkens Nødhjælp
INDIEN – ris
I Indien er prisen på ris steget fra 2 til 3 kroner per kilo i de sidste 2 måneder.
– Det går værst ud over dem, der i forvejen ligger på grænsen mellem sult og hungersnød. Det er især de gamle, enkerne, fraskilte kvinder, handicappede og forældreløse børn, fortæller Nina Ellinger, som er Folkekirkens Nødhjælps repræsentant i det store land.
– De hårdest ramte må skære ned fra to måltider om dagen til kun et. Og de forsøger at strække maden på forskellige måder, f.eks. ved at blande blade i, eller de tigger hos naboerne, uddyber hun.
Nina Ellinger:
– Regeringen forsøger at stoppe de stigende fødevarepriser ved at give fødevarestøtte og ved at stoppe eksport af almindelig ris.
– Men de hårdest ramte får meget lidt hjælp fra staten, fordi der er huller i systemet, og fordelingen ikke altid foregår korrekt. Det medfører social uro, og fagforeningerne har varslet strejke.
HONDURAS – majs
I Hondura i Mellemamerika er priserne på både majs, bønner og ris, som er basisfødevarer, steget med over 40 procent de seneste 26 måneder.
– Stigningen i majspriserne betyder, at alle familier i vore fødevaresikkerheds-projekter er berørt, fortæller Silke Mason Westphal, Folkekirkens Nødhjælps repræsentant i Mellemamerika.
– Deres udgifter til almindelige fødevarer er fordoblet. Nogle familier fortæller, at der på grund af prisstigningerne er dage, hvor de ikke tænder komfuret, anfører hun.
Landarbejder- og bondeorganisationerne kræver nu en genforhandling af mindstelønnen med regeringen, fordi den er voldsomt udhulet efter de drastiske prisstigninger på fødevarer.
Disse krav vil indgå i en landsdækkende demonstration, som landarbejderorganisationer, fagforeninger og andre civilsamfundsorganisationer har planlagt torsdag.
ETIOPIEN – brødkorn
I Etiopien på Afrikas Horn er prisen på brødkorn steget fra 8 procent til op mod 50 pct.
Det fremgår af en markedsundersøgelse, som Folkekirkens Nødhjælps kontor i Addis Ababa har lavet i 3 udvalgte distrikter.
I distrikterne Goro, Arrero og Dehana er prisen på kornafgrøder steget drastisk de seneste 3 år; stigningerne svinger fra 8 til 50 procent – afhængig af afgrødearten og stedet.
I Goro-distriktet har nogle bønder fået øget deres indkomst på grund af stigende priser. Det er dem, der kan producere så meget mad, at de både kan forsørge deres egne familier og sælge af det.
Men i de 2 andre distrikter, hvor landbefolkningen i forvejen ikke kan brødføde deres egen familie, har de stigende fødevarepriser haft negative konsekvenser.
Det samme gælder for familier, der bor i byområderne og ikke selv producerer mad. ”De ramte familier er tvunget til at spise mindre, og underernæring er stigende”, konkluderer rapporten.
I Etiopien er kronisk sult i forvejen en realitet for 8 millioner, der fast modtager fødevarehjælp for at kunne overleve.
Ifølge FNs Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) har yderligere 2 millioner etiopere brug for nødhjælp, fordi de er ramt af høje fødevarepriser kombineret med dårlige vejrforhold, som påvirker afgrøderne, og uroligheder. Prisen på majs i hovedstaden Addis Ababa er ifølge FAO fordoblet i forhold til for et år siden.
MALAWI – majs
I Malawi – det sydlige Afrikas fattigste nation – har regeringen netop lukket for al udførsel af majs, bl.a. til nabolandet Zimbabwe, indtil Malawis egne strategiske lagre er fyldt op med majs fra den nye høst.
– Det er tegn på, at landet vil sikre sin egen befolkning først, hvis fødevarepriserne bliver ved med at stige, siger Lennart Skov-Hansen, Folkekirkens Nødhjælps repræsentant i Malawi.
Priserne på både fødevarer og brændstof stiger jævnt i Malawi. For nogle fødevarer er prisen steget med op til 100 procent. Det er især fattige i byerne, som rammes af de stigende fødevarepriser. De kan ikke få pengene til at slå til.
– På landet lever befolkningen i forvejen ”fra hånden til munden”, men det er høsttid og folk klarer sig lidt bedre. Regeringen har subsidieret (givet tilskud til) såsæd og kunstgødning – og der er håb om en nogenlunde høst, siger Skov-Hansen.
ZIMBABWE – fødevarer (mangel på næsten alt)
I Zimbabwe i det sydlige Afrika er manglen på fødevarer i forvejen katastrofal.
Der er intet at købe for med de milliard-store pengesedler, som præsident Robert Mugabe lader udstede i landet med verdens p.t. højeste inflation. Problemet er naturligvis især politisk.
– Zimbabweanerne vil føle de stigende fødevarepriser ved, at FNs Verdensfødevareprogram (WFP) ikke kan få tilstrækkeligt med bevillinger og mad til at hjælpe de mange sultende, forudser Lennart Skov-Hansen.
Kilde: www.noedhjaelp.dk
