Bistanden i tal
Verdens rige lande brugte i 2017 0,31 procent af BNI på udviklingsbistand – langt under de 0,7 procent, som er den fælles internationale målsætning. I 2017 levede kun fem lande op til løftet – Sverige, Norge, Storbritannien, Luxembourg og Danmark.
Udviklingsbistand har hjulpet 72 millioner flere børn i skole i 2015 i forhold til 2002.
Udviklingsbistand har været med til at udrydde polio i verden. I dag er alle undtagen tre lande erklæret poliofri og antallet af smittede er faldet fra 350.000 i 1988 til 359 i 2014. (World Health Organization Factsheet)
Distributionen af myggenet over hele Afrika syd for Sahara er i vidt omfang gjort mulig på grund af udviklingsbistand. Fra 2004-2014 har det mere end halveret antallet af dødsfald forårsaget af malaria – svarende til 6,2 millioner mennesker. (The United Nations Millennium Development Goals Report 2015)
Verdens samlede udviklingsbistand var i 2017 146,6 mia. dollar, svarende til 0,31 procent af donorlandenes BNI. Det er et fald fra 2016. Det viser den årlige opgørelse over verdens samlede udviklingsbistand, som OECD netop har offentliggjort.
“Selvom de rige lande er kommet ud af den økonomiske krise, og selv om vi nu ser et stigende antal dollarmilliardærer, så mangler der politisk vilje til at bidrage til at sikre fattige mennesker retten til uddannelse, sundhed og et værdigt liv. Det er skamfuldt og uansvarligt, ” siger Lars Koch, vicegeneralsekretær i Oxfam IBIS, i en pressemeddelelse fra organisationen.
Udviklingsbistand reduceres
Opgørelsen fra OECD er en samlet opgørelse over, hvor meget verdens rigeste lande bruger på udviklingsbistand og mere konkret, hvad pengene går til. Den internationale anbefaling er, at de rige lande bruger 0,7 procent af BNI på at bekæmpe fattigdom og give humanitær bistand til udsatte befolkningsgrupper i den fattige del af verden – et beløb, som kun fem lande levede op til i 2017. En af dem var Danmark, som ligger på 0,72 procent.
”Danmark ligger over målet men er samtidig del af en global tendens, hvor udviklingsbistand bliver reduceret og i stigende grad styres af donorlandenes økonomiske og sikkerhedspolitiske interesser, og hvor fokus på at bekæmpe fattigdom og ulighed bliver mindre vigtigt,” siger Lars Koch.
Det er problem, fordi udviklingsbistand er fortsat helt afgørende for at hjælpe særligt de fattigste lande til at nå FN’s Verdensmål. Samtidig udgør udgifterne til nødhjælp en stigende andel af den samlede udviklingsbistand, hvilket betyder, der er færre midler til at styrke den langsigtede udvikling og bekæmpelse af ulighed og fattigdom.
”Vi skal hellere investere i at løse problemerne, før de opstår, end langsomt at udhule den langsigtede bistand. Vi er nået langt, men udviklingsbistand er stadig afgørende vigtigt i vores kamp for at skabe en bedre og mere lige verden for os alle,” siger Lars Koch.
