For nyligt afholdt Danmark med statsministeren i spidsen det stort anlagte P4G topmøde i København. P4G refererer til ”Partnering for Green Growth and Global Goals” en henvisning til Paris-klimaaftalen og Verdensmålene for bæredygtig udvikling (SDG).
Ideen med topmødet, og P4G i det hele taget, er at samle virksomheder, regeringer og andre aktører i nye partnerskaber, som kan fremme klimaindsatsen og Verdensmålene.
Umiddelbart en god ide, for der er ingen tvivl om, at vi skal have alle aktører på banen, hvis det skal lykkes at gennemføre Paris-aftalen og nå Verdensmålene.
Spændende partnerskaber, fine ord
Topmødet indeholdt da også præsentationer af mange gode og spændende partnerskaber og samtidigt var det lykkedes at samle en række højtstående beslutningstagere, herunder fire statsledere ud over vores egen statsminister, samt andre ministre fra bl.a. Kina og Japan.
Sammen med de højtrangerende virksomhedsledere udtalte de mange fine ord om, at det nu for alvor handler om at komme i gang med den grønne og bæredygtige omstilling på kloden.
Man må så håbe og forvente, at når så meget politisk beslutningskraft taler sådan, vil det også lede til konkret handling fra de samme aktører.
P4G topmødet og det øgede fokus på virksomhedernes rolle er en klar trend både i Danmark og internationalt. På klima, verdensmål, udviklingsbistand, biodiversitet, bæredygtig udvikling – i FN og Danmark – peges der på virksomhederne, som dem der skal redde verden.
Ikke nok
Der er ingen tvivl om, at hvis vi skal nå klima- og bærdygtighedsmålene, må også virksomhederne yde deres og langt mere. Men det er ikke nok kun at tale med de virksomheder, der vil det rigtige.
Det er ikke nok kun at ville fremme det positive. Man må også stoppe det, der ikke er bæredygtigt og sætte rammebetingelser der forhindre, at virksomhederne gør det forkerte.
Det er således ikke nok at ville fremme vedvarende energi – man må også stoppe den fortsatte støtte til fossil energi.
Det er ikke nok, at tale med de virksomheder, der vil det rigtige – man må også sætte politiske rammebetingelser, der hindrer de virksomheder og forretningsmodeller, der ikke tager tilstrækkeligt hensyn til menneskerettigheder og bæredygtig udvikling.
Det er et politisk ansvar. Et politisk ansvar for at sætte de rette rammebetingelser og mål, også når det gør ondt eller en mindre populært. Vi når kun klima- og Verdensmålene i tide, hvis der er politisk vilje og lederskab til det. Det kan vi ikke overlade til virksomhederne.
