På søndag er det Kaffens Dag – arrangementer landet over

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Hvad er det nye ved kaffe? På søndag kan man opleve kaffen fra mange nye sider. Her holder Dansk Kaffe Netværk, SCAE og EspressoBar nemlig i fællesskab Kaffens dag.

Dagen – den 18. april – sætter fokus på kaffens mange kvaliteter, fremgår det af en pressemelding fra Dansk Kaffe Netværk.

Det er anden gang dette event holdes som en dag hvor ristere, caféer, butikker og organisationer landet over åbner dørene for interesserede forbrugere og andre fra offentligheden. Fælles for de mange arrangementer er interessen for kaffe, bæredygtighed og kvalitet.

Interesserede kan opleve kaffekonkurrencer ved Barista DM i Århus eller fagligt seminar i Odense med fokus på økologisk certificering og uddannelse af lokale bønder i Uganda.

Det er kaffeorgani-sationernes ambition, at Kaffens Dag skal blive en tilbagevende national begivenhed, som sætter kaffe på dagsordenen.

I Risskov ved Århus holder Remmer & Co. og Kaffeagenterne et fælles arrangement, hvor der vil være kaffesmagning og en ristning, samt mulighed for at se, røre og prøve espressomaskiner til hjemmebrug.

I den anden ende af landet byder dagen på billeder, videoer og kaffe i Roskilde, når Just Coffees Patrick Beckett præsenterer sin nylige tur til Honduras i Mellemamerika, hvor han besøgte 4 kaffekooperativer.

– Hos Just Coffee er Kaffens Dag vigtig, for vi får mulighed at dele vores oplevelser omkring de sociale, økonomiske, og økologiske problemstillinger der er i kaffens værdikæde. Ved at fortælle kaffens historie gennem ord og billeder håber vi på at skabe en forbindelse mellem den lækre kop kaffe og den store betydning af menneskene, som dyrker bønnerne, siger Beckett.

Man kan finde det fulde program for kaffeevents på
http://www.danskkaffenetvaerk.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=390&Itemid=66

Yderligere oplysninger hos:
• Camilla Valeur Andersen (Dansk Kaffe Netværk)
E-mail: [email protected] – Mobil: 20 46 40 43;
• Rune N. Rasmussen (SCAE)
E-mail: [email protected] – Mobil: 70 22 22 64;
• Søren Wolder (EspressoBar)
E-mail: [email protected] – Mobil: 30 84 35 12