Vi befinder os i en rå industribygning på Enghavevej i København. På vej ind kan man skimte den gamle gøglerskole på den anden side af baggården, der nu hedder AFUK – Akademiet for Uhæmmet Kreativitet.
Vi er her for at deltage i Days of Impact, et arrangement om impact-investeringer i skyggen af verdensmålene, der afholdes af det nye Danish Institute for Sustainable Innovation & Entrepreneurship eller DISIE.
Målet med dagen, der sponsoreres af et hav af forskelligartede offentlige og private organisationer, er at støtte en række ’verdensmålsvenlige’ startups i at arbejde med deres produkter og løsninger.
De rå vægge prydes af den ikoniske spraglede cirkel, som det svenske firma Trollbäck+ Company designede for FN i processen mod vedtagelsen af verdensmålene. Naturligvis på en og samme tid symboliserende symbiosen mellem målene, mellem verdens lande og mellem mennesker, natur, dyr og alt det andet.
Læs også: Forstå FN’s verdensmål på tre minutter
Man kan starte med at vælge sit yndlingsverdensmål får vi at vide, men vi vælger at starte med kaffe, alle målene skal jo trods alt behandles lige.
Man kan starte med at vælge sit yndlingsverdensmål får vi at vide, men vi vælger at starte med kaffe, alle målene skal jo trods alt behandles lige.
Tech for good
Days of Impact er et i en række af arrangementer i København over de seneste måneder, der kobler investeringer, startups og ny teknologi med drømme om at gøre verden til et bedre sted, mens man sikrer et godt afkast. Ofte fortalt gennem verdensmålene.
I midten af september mødtes næsten 10.000 mennesker i København til arrangementet Tech BBQ, for at diskutere udviklingen af nye teknologier i det 21. århundrede. Et af tre centrale spor bar titlen ”Tech for Good”, og her kunne man høre et hav af indlæg om, hvordan nye teknologiske innovationer kan bruges til at gøre verden til et bedre sted.
Centralt i diskussionerne om hvordan ny teknologi kan bruges til at opnå verdensmålene står en specifik aktør – startuppen. Den lille agile virksomhed, vi ofte mest forbinder med ny teknologi, men som i virkeligheden er bundet sammen som gruppe omkring et andet forhold – ønsket om eksponentiel vækst.
Startups træder med hastige skridt ind på udviklingsbanen, både ved selv at udvikle og sælge innovationer og produkter, som måske har en positiv side til sig, men også ved at give traditionelle organisationer adgang til nye teknologier og måder at tænke på.
Hverken det danske udenrigsministerium, FN-organisationer eller NGO’er, har for alvor kompetencerne til selv at udvikle eller implementere ny teknologi, og de trækker derfor i stor stil på startups og andre teknologivirksomheder.
Det betyder at en ny type aktør i stigende grad bliver involveret i udviklings- og humanitært arbejde, med de muligheder det giver for at forme både politik og implementering.
”Det lyder lidt naivistisk”
Tilbage på Vesterbro er første konklusion, at klientellet er, som man kan forestille sig. En blanding af unge og ældre håbefulde mennesker, med drømmen om at være herre i eget virksomhedshus og gøre en forskel undervejs.
Der synes generelt at være stor enighed om udfordringernes natur – de er store, skal løses i vores levetid, og kræver nytænkning som de traditionelle samfundsinstitutioner ikke kan levere. Så er det mere løsningerne, der kan slås om, ikke mindst fordi det er her folk tjener deres penge.
På vej til kaffen går vi forbi en startup-udstilling for et firma, hvis løsningsforslag er at producere sukkerfrit tyggegummi. ”Det lyder lidt naivistisk,” siger en mand med store firkantede sorte briller til den unge fyr, der ellers snakker for sit firmas sag.
Henne ved kaffen snakker to kvinder om et firma der tester noget i Ghana. Workforcen er god dernede, siger den ene.
Vi sætter os ned for at være klar til åbningsceremonien, og en mand ved siden af os tager kontakt. Networking er trods alt en markant del af dagens formål. Han fortæller om sin 12 år gamle startup. Er der nogen grænse for hvornår man ikke er en startup længere, snakker vi om bagefter.
Vores vært hedder Thor, og han åbner ballet med et digt om, at vi alle sammen er fjer på en fugl der nu letter. DISIE’s direktør inviteres på scenen og beretter om 12 trillioner dollars i potentielle gevinster ved bæredygtige løsninger. Det er ”a lot of money”, som hun siger.
Den store udfordring er at bygge økosystemet op om investeringer for verdensmålene. Til det må vi skabe partnerskaber med de store VC’er. Venturekapitalisterne, der leverer de store investeringer, som alle her drømmer om at modtage en dag.
Vi slutter dagens første del med et budskab om, at der er brug for mindre snak og mere handling. Og så selvfølgelig med et afrikansk ordsprog om, at vi skal gå sammen for at gå længst. Målet står klart for os – ”real impact”.
Impactdrømme
De par hundrede deltagere fordeles ud på dagens 25 ’verdensmålsvenlige’ startups, og skal give råd til deres udfordringer. Ideen er, at der ikke er tale om profithungrende virksomheder, men mindre startups, der investerer for at få ”impact” – altså en positiv effekt – ud af deres kommercielle eventyr.
Vi lander hos et sympatisk produktionsselskab, der laver film om dyrevelfærd, klimaforandringer og lokal kultur, og hvis udfordring er, at de vil være et ”Netflix for good”. En selvstændig konsulent i gruppen er ikke overbevist af startuppens pitch og bliver ved med at spørge til, hvordan de vil tjene penge.
Dagens næste øvelse er et besøg på ”The Impact Playground” – legepladsen hvor man får testet sine ideer og får gode råd til at tage den videre. Her er seks forskellige institutioner repræsenteret.
Københavns kommune fortæller om alt, hvad den gør for at støtte startups og ingeniørforeningen IDA snakker dejligt nørdet om Virtual Reality og andre cutting edge-teknologier.
Deloitte-drengene har fået en verdensmålspin på deres jakkesæt i dag, og fortæller om hvordan man bedst håndterer skatteproblemer som ung virksomhed. Det er lidt svært at se deres præcise verdensmålsbidrag, når nu vi ved at de er en central rådgiver når det kommer til skatteundvigelse.
Det er lidt svært at se deres præcise verdensmålsbidrag, når nu vi ved at de er en central rådgiver når det kommer til skatteundvigelse.
Hvem kan skabe ’udvikling’?
“Hvordan opnår vi de 17 Verdensmål?” står der på forsiden af Days of Impacts hjemmeside.
I impact-miljøet, som vi har mødt på Vesterbro, er svaret på det spørgsmål åbenlyst:
Vi skal kanalisere funding, hvad end den er privat eller offentlig, til kommercielle formål, der samtidigt med at de sikrer afkast, gør en positiv forskel ude i verden.
Et forsøg på at skifte fokus fra finansielle afkast til udviklingsafkast. Der er bogstaveligt tale om en ung industri, som naturligvis ikke er uden sine egne markante udfordringer, men ikke desto mindre er det interessant at observere optimismen og nytænkningen som går ind i nogle af disse nye virksomheder.
Ikke desto mindre er det interessant at observere optimismen og nytænkningen som går ind i nogle af disse nye virksomheder.
Vi slutter naturligvis dagen med en konkurrence i hvem der bedst får sat verdensmålene i spil i sin forretningsstrategi.
Det kan godt være, at FN mener, der brug for alle midler og investeringer, hvad end de er private eller offentlige, hvis vi skal nå i mål inden 2030.
Men den slags blødsødenhed er der selvfølgelig ikke plads til her.
Om vi finder et stort potentiale for forandring eller ej hos dagens impact-investorer, så er der ingen tvivl om at verdensmålene er med til at åbne døren til en lang række nye aktører.
Og derved også konstant sender os tilbage mod spørgsmålet om, hvad udvikling i virkeligheden er i dag, og hvem der kan skabe det.
