Pakistan fordømmer danske Muhammed-tegninger

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

12 danske tegninger af profeten Muhammed i Morgenavisen Jyllands-Posten opfattes af Pakistan som “helligbrøde”, da det ifølge Islams hellige bog, Koranen, ikke er tilladt at afbilde profeten, skriver Politiken Online mandag.

– Vi fordømmer på det kraftigste denne handling. Jeg synes, at angsten for Islam og handlinger af denne art skaber en kløft mellem religioner, som vi gør os store anstrengelser for at bygge bro over, siger talsmanden for det pakistanske udenrigsministerium, Tasnim Aslam.

Aslam siger, at den islamiske konference, en samling af 57 muslimske stater, kollektivt fordømmer tegningerne, som også har oprørt danske muslimer.

Aslam mener, at tegningerne er helt uacceptable og “en fornærmelse mod millioner af muslimer over hele verden”. I det konservative Pakistan kan personer, som fornærmer Islam, Muhammed eller den hellige bog, Koranen, blive dømt til døden.