Pakistans præsident: De gik efter mig

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Muslimske ekstermister stod bag drabsforsøget på Pakistans præsident, Pervez Musharraf, i weekenden. Det er pakistansk politi og præsidenten enige om, skriver Berlingske Tidende tirsdag.

Musharraf var kun sekunder fra døden, da en bombe eksploderede ved en bro umiddelbart efter, at han var kørt over broen i Rawalpindi i en bilkortege. – Det er helt sikkert terrorister, der står bag. Og de var helt sikkert ude efter mig, sagde Musharraf på TV.

Attentatet skete kort før Indonesiens præsident, Megawati Sukarnoputri, ankom til Islamabad, hvor hun skal drøfte den tiltagende muslimske ekstremisme og kampen mod terrorhandlinger med Musharraf.

Indonesien og Pakistan er verdens 2 folkerigeste muslimske lande og begge ledere har de seneste år arbejdet ihærdigt på at inddæmme militante muslimer i deres respektive lande. Desuden er begge lande i tæt samarbejde med USA om at bekæmpe international terrorisme, anfører Berlingske Tidende.