Pakistansk general: I kan ikke vinde i Afghanistan, I må forhandle

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Kort før NATOs topmøde i Letlands hovedstad, Riga, hvor alliancens indsats i Afghanistan står øverst på dagsordenen, siger en af Pakistans førende generaler, at NATO aldrig ville kunne vinde militært i det uvejsomme centralasiatiske land.

I et interview med britiske “The Times”, siger general Ali Mohammed Aurakzai, der er guvernør i Pakistans grænseområde op til Afghanistan, ifølge Berlingske Tidende mandag, at “I kan sætte 50.000 mand mere ind og kæmpe i 10 til 15 år, og I vil ikke vinde alligevel”.

– Det burde briterne vide bedre end andre, fordi de tidligere er blevet slået militært i Afghanistan, siger Aurakzai, der vurderer, at de talibanske oprørere mod centralregeringen i Kabul vinder stadig flere tilhængere i den store Pashtun-befolkningsgruppe. NATO støtte regeringen i Kabul.

Aurakzai vurderer derfor, at landet står overfor en reel borgerkrig, der kun kan afværges ved politiske forhandlinger mellem alle konfliktens parter.

Også det daværende Sovjetunionen måtte trække sig ud af Afghanistan i sin tid efter store tab af mandskab og prestige.

Medregnet USAs operation “Enduring Freedom”, der bliver en del af den internationale koalitionsstyrke, ISAF, fra årsskiftet, udgør de udenlandske styrker i Afghanistan 32.800 mand, heraf 300 fra Danmark i landets sydlige del, hvor tabene har været størst.

Danmark vil på NATOs topmøde tirsdag og onsdag arbejde for et bedre samarbejde mellem NATO og de civile hjælpeindsatser i det fattige land, hvor infrastrukturen er svært ødelagt.