Palæstinensisk mad på Roskilde

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Den kommende Roskilde Festival byder på Palestinian Food – en madbod hvor overskuddet går til palæstinensiske unge fra de besatte områder og Østjerusalem.

Om lidt under tre uger går portene op til Roskilde Festival 2012. Udover musikken byder festivalen på mangfoldige muligheder for tidsfordriv og alternativer til dåsemad og –øl.

I år er der mulighed for at spise sig mæt og samtidige støtte en sommerlejr for palæstinensiske unge fra de besatte palæstinensiske områder og Østjerusalem.

Tæt på Orangescene har foreningen med det imponerende navn “Foreningen til kulturel udveksling og afholdelse af sommerlejre for palæstinensiske børn” nemlig åbnet en bod med palæstinensiske lækkerier.

Foreningen fortæller selv, at initiativet går tilbage til 2007 efter besøg i bl.a. flygtningelejren i Jenin: ”Her lever børn under fattige forhold, spiller fodbold i de snævre gyder og derfra opstod ideen spontant at disse børn og unge burde have lejlighed til at komme en tur op og spille på vores grønne fodboldbaner baner i Hareskov og Københavns omegn.”

Med kontakt til ”Not to forget” – en NGO der havde været kontakt til tidligere og indgik et samarbejde med dem om et sommerlejrprojekt – opstod foreningen som en ramme om kulturel udveksling og kontakter mellem danskere og palæstinensere samt oplysning om hinandens vilkår. Det sker konkret i form af afholdelse af sommerlejre for palæstinensiske børn og unge.

Håbet er at kunne skabe kontinuerlige sommerlejre for palæstinensiske unge og børn finansieret af overskuddet fra Roskildeboden.