Det gav et hidtil uset indblik i en lyssky verden af anonyme skuffeselskaber, hvor rigmænd verden over gemmer deres formuer. Et estimat er, at alene rigmænd fra Afrika har 500 milliarder dollars i skattely og kontinentet derfor går glip af 14 milliarder dollars i skatteindtægter.
Panamapapers satte også fokus på banker, advokater og revisorers rolle. Finansindustrien er helt afgørende for at kriminelle og skattefiflere kan gennemføre deres stadigt mere komplicerede transaktioner. Senest har vi set, hvordan både Danske Bank og Nordea er fedtet ind i hvidvaskning og skatteundvigelse i forbindelse med russiske kriminelle penge, der er vasket hvide gennem de danske banker, hvor kunderne er anonyme skuffeselskaber på Seychellerne, Bahamas og andre kendte skattely. Samme mekanismer, der trækker penge ud af udviklingslandene.
Hvad er der så sket i kampen mod skattely det sidste år? Heldigvis bliver der i Danmark og globalt taget nye skridt mod skattely. Det gør det sværere og dyrere at hvidvaske penge og undvige skat, men der er langt fra endnu sat en stopper for skattely.
De danske banker har inden for de sidste år markant øget deres indsats mod hvidvask og har ansat et myriade af ’compliance’ medarbejdere. De skal få alarmklokkerne til at ringe lidt højere. Spørgsmålet er, om der er vilje til at høre alarmen, det kan man nogle gange blive i tvivl om.
Register over hvem der ejer virksomhederne
Danmark er også ved at indføre et offentligt ejerregister, så man kan se, hvem der er de egentlige ejere af selskaber. Det diskuteres lige nu i EU at gøre det obligatorisk, men der er formodentlig en række EU lande der vil blokere for det.
EU har derudover gennemført en række initiativer mod misbrug af selskabsstrukturer til skatteundvigelse og øget udveksling af skatteinformationer inden for EU og med en række andre lande – udviklingslandene er bare ikke rigtig omfattet.
Konklusionen oven på Panamapapers er ellers ligetil: Vi skal have offentligt tilgængeligt globalt ejerskabsregister over virksomheder. Det må være grundlaget for en sund økonomi, at vi skal vide, hvem vi handler med. Når en række lande formodentligt ikke vil være med til at sikre denne offentlighed om ejere, så må EU sammen med andre gode kræfter sanktionere landene, indtil de sikrer gennemsigtighed. Det vil kunne sparke døren ind til skattelyenes hemmelighedskræmmeri og jagte hvidvaskere og skattefiflere frem lyset.
Mangler et fundamentalt opgør med skattely
Vi mangler fortsat at tage et fundamentalt opgør med skattely. EU har fremlagt et direktiv, der skal sikre offentlig gennemsigtighed i selskabers regnskaber land for land. Det er et vigtigt skridt, fordi vi så vil kunne se, hvorfor Apple kun betaler 0,005 procent i skat af sit overskud i Afrika og Europa, mens de hober overskud op på Bermuda. Men EU-direktivet fejler på et fundamentalt område. Alle lande uden for EU vil blive slået sammen i et regnskab, undtagen de lande, der kommer på en ny liste over skattely. Skattelylisten bliver først klar i slutningen af 2017, men vi ved allerede, at den ikke bliver meget værd. Det er fx ikke et kriterie for skattely at have 0 procent-skat. Og det er meget tvivlsomt, om USA (Delaware) og EU-lande som Luxembourg, Cypern og Holland kommer på listen, selvom de åbenlyst bidrager til skatteundvigelse og at stjæle skattebase fra andre lande.
Trods disse mangler, så er det værd at holde fast i, at kampen mod skattely har flyttet sig meget langt over de sidste 5 år. Ikke mindst – og vigtigst – så er der en bred folkelig fordømmelse af når de rigeste og de største selskaber kan undvige skat og sende regningen videre til os andre. Det er unfair konkurrence og øger uligheden markant.
Udviklingslandene står udenfor
Det helt store problem – ikke mindst for Oxfam IBIS og andre udviklingsorganisationer, der har bidraget markant til at sætte skattely på dagsordenen – er, at udviklingslandene i mange tilfælde ikke nyder godt af de tiltag som G20, OECD og EU har taget. Udviklingslandene er ikke omfattet af den automatiske udveksling af skatteinformationer, fordi man ikke har tillid til deres systemer, og fordi de i mange tilfælde af tekniske årsager ikke kan levere de samme informationer. Derfor får udviklingslandene heller ikke del i oplysninger om selskabers regnskaber land for land eller rigmænds svulmende konti i skattely, så længe de ikke er offentligt tilgængelige.
Her har vi den egentlige skandale. Udviklingslandene har relativt et større skattetab fra selskaber og rigmænds skatteundvigelse, men alligevel er de løsninger, der foreløbigt er kommet på plads, ikke målrettet deres særlige behov.
Her forventer vi, at Danmark og andre progressive lande, der både går forrest i kampen mod skattely og giver mere end en milliard bistandskroner til at styrke skatteopkrævningen, også vil gå forrest for at sikre, at EU og OECDs tiltag inkluderer udviklingslandenes behov og interesser.
Lars Koch er leder af afdelingen for politik og fortalervirksomhed i Oxfam IBIS.
