“Ulige adgang til indkomst og til muligheder skaber ikke bare uretfærdige, usunde og ulykkelige samfund, det dræber faktisk mennesker. De seneste to år er folk døde, fordi de ikke blev vaccinerede i tide. De er døde, fordi de ikke kunne få den nødvendige hjælp på hospitalet, fordi der ikke var noget ilt, fordi sundhedssystemet var overvældet og underfinansieret, fordi de fejlede noget andet end Covid-19 og ikke havde råd til privathospital.”
“De døde af fortvivlelse og desperation over at have mistet deres levebrød. De døde af sult, fordi de ikke havde penge til mad. De døde, fordi deres regering ikke kunne eller ville hjælpe. Og mens de døde, blev verdens rigeste rigere end nogensinde.”
Sådan lyder det fra den indiske økonomiprofessor Jayati Ghosh, som også sidder i Verdenssundhedsorganisationens økonomiske råd for ‘Sundhed for Alle’, i indledningen til Oxfams ulighedsrapport ‘Inequality Kills’.
Hun understreger rapportens konklusioner om, at de mennesker, der er værst ramt af pandemien, er dem, der i forvejen er dårligt stillede, som sandsynligvis lever i lav- og mellemindkomstlande, kvinder og piger, grupper der bliver socialt diskriminerede, uformelt ansatte. Og det er ikke kun dem, der lider og dør. Det gør planeten også.
“Det betyder, at strategien med at vægte profit højere end mennesker ikke bare er uretfærdig, men monumental dum,” skriver hun.
Den indiske professors forord følges op af Abigail E. Disney, filmmager, aktivist og medlem af ‘Patriotic Millionaires’, der som hun kræver en højere beskatning af de rigeste. Hun havde troet, at pandemien ville være et wake-up call, som ville få alle til at tænke anderledes på fordelingen af ressourcer. Men det modsatte skete, siger hun.
Ulighed river samfund fra hinanden
Oxfam-rapporten har som altid konstrueret en masse rammende billeder af verdens ulighed af den type, der bliver hængende længe efter.
På grund af Covid-19 har de 10 rigeste mænd i verden fordoblet deres formuer, mens 99 procent af verdens befolkning er gået ned i indkomst.
Ulighed er medvirkende til, at et menneske dør hvert fjerde sekund.
252 mænd ejer mere end samtlige kvinder og piger i Afrika, Latinamerika og Caribien – en milliard mennesker.
3,4 millioner afro-amerikanere ville have været i live i dag, hvis deres forventede levetid havde været den samme som de hvides. Før Covid-19 var det tal allerede 2,1 million.
20 af de allerrigeste mennesker estimeres i gennemsnit at udlede 8.000 gange mere CO2 end den fattigste milliard mennesker.
Sådan en ulighed river vores samfund fra hinanden, står der i Oxfam-rapporten. Coronapandemien er blevet forlænget og er blevet mere dødelig på grund af ulighed. Indkomstulighed betyder mere for, om du dør af Covid-19, end alder. Fordi folk ikke blev vaccineret i tide, fordi de store selskaber ikke vil slippe kontrollen med vaccinerne. Men for eksempel i Storbritannien var indbyggere af bangladeshisk afstamning i fem gange så stor risiko for at dø af Covid-19 som den oprindelige befolkning under den anden Covid-19 bølge.
Globale tendenser
Institutioner som Verdensbanken, den Internationale Valutafond, World Economic Forum, Credit Suisse har alle påpeget, at uligheder vokser i lande over hele verden, hedder det i rapporten. Den understreger også, at for første gang i lang tid forventer man en voksende forskel mellem landene – at kløften mellem rige og fattige lande igen bliver større.
Uligheden vil blive forstærket af, at mindst 73 lande kan forvente at blive underlagt sparekrav af den Internationale Valutafond. Det kommer blandt andet til at gå ud over kvinder og piger, der allerede under pandemien har set målet om ligestilling forsvinde ud i horisonten – 135 år vil det tage, lyder vurderingen lige nu. Og det efter at have oplevet en sideløbende pandemi af hustruvold, mens de som altid også har taget sig af den ubetalte pleje og det hjemlige arbejde, som holder dem fanget i bunden af økonomien.
I juli, da verdens rigeste mand, Jeff Bezoz, tog på en lille hyggerumfærd, udtalte han:
“Jeg vil gerne takke alle Amazons ansatte og kunder, da det er jer, der har betalt for alt dette.”
Ifølge Oxfams rapport kunne det, Jeff Bezos har tjent under pandemien, have betalt vaccinationer til alle mennesker i verden.
Hvis de rigeste 10 milliardærer vekslede deres samlede værdier til dollar sedler, så ville stakken nå halvvejs til månen.
Ulighed skader alle
Oxfam betegner uligheden som økonomisk vold, fordi så mange mennesker dør af mangel på mad, sundhed og følgerne af en klimakrise, som bliver drevet af de rige mennesker i de rige lande. Men understreger at uligheden i sidste ende skader alle.
Verdens rigeste 1 procent udleder dobbelt så meget klimagas, som den fattigste halvdel af jordens befolkning. Ulighed skaber utrygge og voldelige samfund med lav tillid og høj kriminalitet.
Og ulighed forhindrer fremskridt på mange andre vigtige områder.
Af podcasten ‘FN og Verdensmål – håb og løsninger’ fremgår det, hvor stor betydning ulighed har for, om vi får skabt en mere bæredygtig udvikling på kloden.
Podcasten er en del af serien ’75 år med FN – hvor står vi’ og den er produceret af Globalnyts Kirsten Larsen og Flemming Weiss Andersen for Radikale Venstres Internationalt Udvalg med finansiering af Hermod Lannung Fonden.
