Det blev sent lørdag, før klimaforhandlere fra hele verden kunne bestille billet hjem efter to uger i Glasgow. Lidt over klokken otte kunne alle lande – nogle meget modstræbende – godkende en endelig aftale fra klimatopmødet COP26. Det var særligt kul, der delte vandene i de allersidste dage og timer i forhandlingerne, men resultatet er immervæk historisk, da det er første gang et slutdokument fra klimaforhandlingerne specifikt nævner fossile brændstoffer.
Det skete dog ikke uden betydelig modstand. I sidste ende overlevede opfordringen til at udfase kul og subsidier til fossile brændstoffer, men formuleringen blev udvandet betydeligt.
Indien på tværs
Der var hårde udvekslinger og den sædvanlige nidkærhed for de mindste detaljer i de sidste diskussioner lørdag. De fattigste lande og de truede ønationer kæmpede for at få indrømmelser fra rige lande om klimastøtte, særligt til tilpasning og erstatning for tab og skader fra klimarelaterede katastrofer, men det blev altså kul, der stjal billedet i de allersidste timer.
Det var en kamp, som Indien satte sig i spidsen for, men den blev støttet af flere vækstlande, herunder Kina, Iran, Nigeria, Venezuela og Sydafrika. Sent lørdag eftermiddag skærpede Indien tonen betydeligt, da der ellers var lagt op til, at teksten var klar til vedtagelse. Inderne var imod en bestemmelse om, at landene skal skærpe klimamålene næste år og opfordringen om at udfase kul og subsidier til fossile brændstoffer.
Rige lande har opnået velstand ved at bruge fossile brændstoffer og udlede CO2, og nu har udviklingslande ret til “deres retfærdige andel af kulstofbudgettet”, lød argumentet.
Det skabte en modreaktion fra i første omgang EU’s klimakommissær, Frans Timmermans, og senere en lang række af de små østater. De klimaudsatte ønationer gjorde det klart, at de bestemt ikke fandt teksten perfekt, men de appellerede til, at den blev vedtaget.
“Kan vi tage tilbage til vores hjem på øerne, vores befolkninger, med ingenting? For mit land er svaret nej. Jeg er ikke villig til at tage hjem med ingenting. Vi har en tekst foran os – den har ikke alt, som alle ønsker, men den har ekstremt vigtige elementer, som tjener planeten,” lød det fra Tina Stege, klimaforhandler fra Marshalløerne.
Hun udtrykte samtidigt glæde over passagen om kul og subsidier til fossile brændstoffer i teksten. Nogenlunde det samme budskab kom fra Fiji, Tuvalu, Antigua og Barbuda og andre østater.
I sidste ende – og i allersidste øjeblik – lykkes det dog Indien og dets støtter at få ændret ordet “udfasning” til “nedjustering” (phase out blev til phase down), så den endelige opfordring er, at der skal skrues ned for brugen af kul. Men det gælder i teksten kun ikke-svækket kul, hvilket dækker over kul, som ikke er tilsluttet en anordning, der kan suge CO2 ud af udledningerne. Tilsvarende blev der tilføjet et ord om udfasning af subsidier til fossile brændstoffer, så det kun gælder “ineffektive subsidier”.
Ændringen, som kom sent lørdag aften, førte til en bølge af vrede kommentarer fra blandt andre Schweiz, Mexico og adskillige østater. Marshalløerne forklarede, at ordene om kul havde været et positivt element i teksten, som nu blev udvandet. Enden på det hele blev, at den lille ønation med “den største modvilje” accepterede ændringen.
Dansk initiativ presser andre lande
Udfasningen af fossile brændstoffer kom for alvor på dagsordenen i den sidste uge i forhandlingerne. Det skyldes ikke mindst Danmark, der sammen med Costa Rica torsdag præsenterede en ny alliance, Beyond Oil and Gas Alliance (BOGA), for nationer, som vil udfase olie og gas.
Indtil videre har kun en lille håndfuld lande tilsluttet sig alliancen, herunder Frankrig, Irland, Sverige og Grønland, men den har fået stor opmærksomhed i Glasgow, og det er tydeligt, at det lægger et pres på andre landes regeringer.
Dagen før alliancen blev præsenteret blev den britiske premierminister, Boris Johnson, bedt om at forholde sig til den. Det var mens han var på en hurtig genvisit i Glasgow for at appellere til andre statsledere om at få en aftale i hus, at en britisk journalist fra The Times spurgte, om Storbritannien var klar til at tilmelde sig den nye alliance.
“Det, vi ønsker i Storbritannien, er at bevæge os væk fra carbonhybrid så hurtigt som muligt (…) Vi kigger på, hvad Danmark og Costa Rica foreslår, og jeg vil helt sikkert anmode alle lande om at bevæge sig væk fra kul og væk fra carbonhybrid,” lød svaret.
To dage senere kritiserede Mary Church fra Friends of the Earth Scotland imidlertid, at ingen af de to værtslande, Skotland eller Storbritannien, havde tilsluttet sig alliancen.
”Det er skamløst, at ingen af disse lande, som værter for COP26, der skulle lede os på vej mod at holde målsætningen om halvanden grad, har tilmeldt sig denne alliance, som presser verden til at sætte en stopper for udvinding af olie og gas.”
Romain Ioualalen fra den grønne organisation Oil Change International roste det dansk-costaricanske initiativ på et andet pressemøde. Han peger dog på, at der bør være nogle overvejelser om lighed mellem landene i forhold til udfasning af de klimaskadelige energier:
“Vi kan ikke forvente, at lande som Nigeria kan udfase sin eksisterende produktion af olie og gas i samme hastighed som Danmark. Der er behov for en diskussion i denne alliance om, hvad en lighedsorienteret udfasning af fossile brændstoffer betyder. Og vi fortsætter med at presse denne alliance til at have den diskussion.”
Fordobling af støtte til tilpasning
Udover de udvandede ord om udfasning af kul og fossile brændstoffer var der ikke de store ændringer i den endelige aftaletekst, i forhold til den tekst der var på plads onsdag. Rige lande lover at fordoble deres støtte til klimatilpasning i 2025. Derudover er der bestemmelser om tab og ødelæggelser efter klimarelaterede katastrofer, som udviklingslande har kæmpet hårdt for. Der er dog blot tale om teknisk rådgivning og ingen forpligtelser til at yde økonomisk assistance.
De endelige beslutninger om klimastøtte og erstatning skuffer flere af de fattige og udsatte lande såvel som de grønne organisationer.
“De rige landes manglende vilje til at betale klimaregningen nu, betyder blot at regningen bliver endnu større i fremtiden. For regningen for klimahjælp til udviklingslandene forsvinder ikke, tværtimod vil den stige i takt med stigende temperaturer, tørke og oversvømmelser. Så vi gør tingene værre ved ikke at handle nu,” lyder det fra Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær ved Folkekirkens Nødhjælp.
Hun roser den danske indsats i Glasgow, men har også lidt kritik af Danmarks tilgang til klimastøtten:
“Vi kan langt hen ad vejen være stolte af Danmarks bidrag til COP26 og klimakampen, men når det kommer til klimafinansiering til udviklingslandene, så er vi på ingen måde i front, selv om regeringen fremhæver, at vi giver 0,7 procent af bruttonationalindkomsten til udviklingslandene. Men sagen er, at vi tager klimabistanden fra udviklingsbistanden, så her viser vi ikke vejen. Regningen skal under alle omstændigheder betales på et eller andet tidspunkt, så det er en dårlig forretning på sigt ikke at skrue op for betalingerne nu.”
Storbritanniens mål med forhandlingerne var at holde håbet om en temperaturstigning, som ikke overstiger 1,5 grader, i live. Det lykkedes, men med hiv og sving, mener forpersonen for forhandlingerne, den britiske politiker Alok Sharma.
“Jeg mener, at vi med troværdighed kan sige, at 1,5 grader-målet er i live, men dets puls er svag,” sagde han efter indgåelse af aftalen.
Ifølge aftaleteksten fra Glasgow skal landene komme med nye klimaplaner med løfter om reduktioner af drivhusgasser næste år. Det er disse løfter, der i sidste ende skal sørge for, at den globale opvarmning kan holde sig under den kritiske tærskel.
Klimaforhandlingerne næste år kommer til at foregå i Afrika – nærmere bestemt i den egyptiske ferieby Sharm el Sheikh.
