Perus præsident Alan García nægter at skrive under på en lov, der ville give de indianske befolkninger fra Amazonas- og Andesregionerne bedre muligheder for at bremse olie-, mine- og infrastrukturprojekter på deres jord, oplyser BBC Mundo torsdag.
Kongressen vedtog loven i maj, men først nu – få dage før lovgiverne indleder en to måneder lang ferie – har regeringen sendt loven tilbage med en række indsigelser.
Edgard Reymundo fra oppositionspartiet Den Folkelige Blok mener, at regeringen hverken forstår eller respekterer de indianske samfunds ret til at giver deres samtykke til eller afvise alle administrative og lovgivningsmæssige forslag, som har med deres rettigheder at gøre.
Menneskerettighedsgrupper understreger, at vedtagelsen af loven blot er en opfyldelse af FN traktater samt af ILOs Konvention 169 om indfødte folks rettigheder, som Peru har ratificeret.
Udenlandske selskaber har investeret adskillige tusinder millioner dollar i minedrift samt olie og naturgasindustrien. De indianske befolkningsgrupper i Amazonas og Andes siger imidlertid, at de sjældent har fået mulighed for at tilkendegive deres mening om de store projekter, der sættes i værk på deres jord.
Kritikere af præsidenten mener, at han med beslutningen om at bremse loven har givet afkald på mulighederne for at løse de sociale konflikter, som truer landet.
Sidste år blev 34 (af dem 25 politifolk) dræbt under sammenstød i det nordlige Bagua departement. Det skete efter måneders spændinger mellem den peruanske regering og indianske samfund, der protesterede mod en række love, der berørte Amazonas direkte.
