Efter i årevis at have stået model til statslige overgreb på deres rettigheder kan Perus oprindelige folk fejre, at deres kamp for indflydelse ikke har været forgæves.
For første gang i Andeslandets historie anerkendes oprindelige folks ret til medbestemmelse over, hvilke projekter og aktiviteter, der gennemføres på indiansk jord. Det bliver muligt gennem en ny lov om høringsret.
Af Christina Smedegaard Jensen,
IBIS Bolvia
Perus nyindsatte kongres har netop vedtaget en lov til fordel for landets oprindelige folk. Den gør det obligatorisk for den peruvianske stat at konsultere den oprindelige befolkning, før større projekter på indiansk jord godkendes. Det gælder blandt andet inden for minedrift og olieudvinding.
For første gang skal oprindelige folk konsulteres, før kongressen kan vedtage nye love, der kan påvirke deres rettigheder.
Ny præsident vækker håb blandt oprindelige folk
I slutningen af juli tiltrådte Perus nye præsident Ollanta Humala fra det venstreorienterede parti ”Gana Perú”. Modsat tidligere præsidenter har Humala gennem den nye høringslov formået at starte sin regeringsperiode med et initiativ, der vækker stolthed og optimisme blandt oprindelige folk.
”Med loven om høringsret viser den nye regering sin villighed til at gennemføre initiativer, der tilgodeser oprindelige folk, hvilket er et stort skridt fremad,” sagde Magdiel Carrión Pintado, formand for CONACAMI, højlandsindianernes paraplyorganisation, til IBIS dagen efter loven var vedtaget.
Retten til jorden
Selv om indianske folk nu har ret til medstemmelse over territorier, de historisk set har ret til, er det stadig staten, der har retten til undergrunden. Til gengæld skal loven om høringsret sikre, at oprindelige folk bliver konsulteret, når det kommer til beslutninger, der kan påvirke deres liv, territorier og traditioner.
Dog mangler de statslige instanser stadig at udforme et regelsæt og en struktur for, hvordan de vil sikre, at loven overholdes, og de oprindelige folk dermed bliver hørt. Eduardo Nayap Kinin, der er medlem af Kongressen og fra det peruvianske regeringsparti og derudover tilhører det amazoniske awajún folk, lykønskede Kongressen med, hvad han kaldte en god beslutning.
Derudover ser han loven som et stort fremskridt henimod social inddragelse af oprindelige folk i Peru, hvilket den nye præsident, Ollanta Humala, ifølge Nayap Kinin, bør være stolt af.
Utilfredshed førte til blodige opgør
I 2010 blev en lignende lov vedtaget, men den trådte aldrig i kraft, da daværende præsident, Alan García, nedlagde veto med den begrundelse, at den ville bane vejen for oprindelige folks ret til at nedlægge veto mod fremtidige projekter.
Under Alan García førte protester mod den daværende lovgivning, der tillod myndighederne at afhænde indianske territorier til nationale og internationale olieselskaber, til blodige opgør. I juni 2009 døde 33 peruanere under sammenstødene.
Ifølge Eduardo Nayap Kinin er loven om høringsret historisk, fordi man gennem den for fremtiden kan undgå lignende konflikter.
Og den nye lov har ikke udelukkende betydning for de oprindelige folk i Peru. Den har også stor værdi, fordi den skaber præcedens i regionen.
Ifølge loven om høringsret skal staten efter en dialog med repræsentanter for de oprindelige folk træffe beslutningen. Hvis parterne ikke opnår enighed, har oprindelige folk mulighed for at klage til nationale såvel som internationale retsinstanser.
