Et af de helt store spørgsmål ved klimatopmødet i Paris er, hvem der skal betale for de ødelæggelser, som klimaændringerne forårsager.
De rige lande har lovet, at de vil støtte de fattigste lande med at tilpasse sig de klimatiske ændringer, men hvad skal der ske, når det ikke længere er muligt at tilpasse sig?
Klimaødelæggelser er virkelighed for mange allerede nu, men flere organisationer mener, at det er de forkerte, der betaler for skaderne.
“Lige nu er det ofrene for klimaforandringerne, der betaler”, siger Margaretha Wewerinke, lektor på University of the South Pacific.
Det skal være slut, mener flere organisationer. De største udledere må betale for klimaskaderne, der kan være ganske grusomme – særligt over for de fattige – i det globale Syd.
Den første internationale sag, hvor et lokalsamfund sagsøger en forurener for klimaskader er allerede blevet anlagt. Peruvianske Saul Luciano Lliuya sagsøger i samarbejde med Germanwatch det store tyske energifirma RWE for at bidrage til at skabe klimaforandringer, der forvolder store skader for samfund i Andesbjergene.
Klimaramte skal have erstatning af forurenere
Margaretha Wewerinke har som indbygger på en af de små ønationer direkte kendskab til klimaforandringernes konsekvenser.
“Folk på Vanuatu har førstehåndskendskab til, at fossile brændstofer og klimaforandringer krænker rettigheder for lande, samfund og individer”; siger hun på et pressemøde ved COP21 tirsdag.
Hun fortæller om en nylig voldsom storm i Stillehavsnationen, som ødelagde livsvilkår og infrastruktur. Vanuatu var på vej til at blive opgraderet fra kategorien af mindst udviklede lande, men det vil sikkert ikke ske nu, nævner hun.
Hun har i samarbejde med Andrew Gage fra den canadiske NGO West Coast Environmental Law udarbejdet en rapport med forslag til, hvordan klimaskrøbelige lande kan skrue en ramme sammen, der gør det muligt for individer og samfund at sagsøge de største forurenere for ødelæggelser med baggrund i klimaforandringerne.
“Barrierne for at sagsøge forurenere er ikke juridiske – de er politiske”, fortæller Andrew gage.
Rapporten, der blev offentliggjort ved pressemødet, kigger på grundlaget for at klimaramte kan få erstatning gennem retssystemet.
Klimaet ændrer Andesbjergene
Saul Luciano Lliuya er egentligt af en landbrugsfamilie, men arbejder nu som guide i bjergene. I de seneste år har der været voldsomme forandringer, fortæller han lørdag i pavillonen for oprindelige folk på COP21.
“Regnmønstre har ændret sig, økosystemer har ændret sig, arter forsvinder, det gælder fugle og frøer. Alt dette er på grund af klimaforandringer”, fortæller han.
Vi starter arrangementet i den stemningsfulde pavillon med at se en lille film om Germanwatch’s besøg i det lille Andes-samfund. Vi hører, hvordan nye bjergsøer dukker op, og hvordan de eksisterende bliver stadig større.
Det kan resultere i laviner og massive oversvømmelser i de små landsbyer i Andesbjergene.
Saul Luciano Lliuya besluttede sammen med Germanwatch at lægge sag an mod den tyske energikæmpe RWE i marts. I november blev der formelt lagt sag an mod virksomheden.
“Det er vigtigt at handle på denne måde. Vi har behov for denne type af sager. Vi har behov for, at de mest skrøbelige siger stop”, siger Klaus Milke fra Germanwatch.
Han fortæller, at han har to kernebudskaber.
“Først og fremmest må de store forurenende virksomheder i verden påtage sig et ansvar”; lyder det.
Derudover forventer han, at forhandlere og politikkere i Paris handler. Det kan de gøre ved at inddrage mekanismen Loss and Damage i en kommende klimaaftale. Der er ikke enighed blandt landene om mekanismen, men det er meningen, at den skal kunne behandle spørgsmålet om, hvad der skal ske, når klimaødelæggelser rammer.
USA vil udelukke mulighed for kompensation
I forhandlingslokalerne har USA og mange andre rige lande længe været lunkne overfor Loss and Damage. Der er dog efterhånden bred anerkendelse af, at mekanismen i en eller anden form skal med i en ny aftale, fordi de klimaskrøbelige lande prioriterer det højt.
USA har hele tiden holdt på, at der ikke skal tekst ind i en aftale, der indeholder begreberne retligt ansvar (liability) og kompensation. Det accepterede udviklingslandene allerede i september, forklarer Julie-Anne Richards fra Climate Justice Programme.
“Det er forstemmende, at rige lande kæmper så hårdt for ikke at inkludere Loss and Damage i aftalen på nogen meningsfuld måde”, siger hun og tilføjer:
“Udviklingslandene har anerkendt, at det er et ufravigeligt krav for udviklede lande, så de har indvilget. Nu siger de: Vi ved, I tænker på det, og vi vil have jer til at sværge på, at I aldrig vil tænke på det igen”.
Hun henviser til, at flere rige lande med USA i spidsen vil have formuleringer ind i aftalen, der specifikt nævner, at kompensation eller retligt ansvar ikke kan komme på tale i mekanismen.
På en kort pressebriefing gennemgik Climate Action Network deres indtryk af den tekst, der blev offentliggjort af det franske præsidentskab onsdag.
Sven Harmeling fra CARE fortæller, at teksten om Loss and Damage er nøjagtigt den samme som tidligere.
Det viser ifølge den erfarne observatør, at det er et svært emne, og at det er meget usikkert, hvordan resultatet vil blive.
“En forpligtelse til at stoppe den skadelige adfærd og betale erstatning”
Imens vil flere organisationer forsøge at gå rettens vej med de nuværende muligheder i det juridiske system.
“Når der er mennesker, der lider skade på grund af andres handlinger, er der en forpligtelse til at stoppe den skadelige adfærd og betale erstatning”, siger Margaretha Wewerinke.
Rapporten fremhæver to begreber: Det har aldrig været lovligt bevidst at ødelægge ejendom, liv eller hele nationer. Et land har juridisk myndighed over skade, der forekommer indenfor dets grænser, selv hvis årsagen til skaden er global.
Rapporten tilbyder en model for en såkaldt Climate Compensation Act, der kan bruges af nationale domstole til at retsforfølge forurenende virksomheder. Det retlige ansvar kan i modellen pålægges “store udledere” (major emitters), hvilket betyder, at deres påvirkning af atmosfæren skal være mærkbar.
Det er den tyske gigant RWE’s, men Germanwatch og Saul Luciano Lliuya kunne have valgt at sagsøge mange andre store forurenende virksomheder, fortæller de.
Men det bliver altså det store tyske firma, der bliver slæbt i retten i Essen for de smeltende gletsjere i Andesbjergene.
