Fødselaren kom i 1965 – samme år som han blev færdig som cand.jur. – til udenrigsministeriet, i hvis brød han var helt indtil pensioneringen i begyndelsen af 2006 – kun afbrudt af en afstikker på fem år (1973-78), da han havde tjenestefrihed for at være rådgiver i EFs ministerråd.
Allerede i 1968 stiftede Brückner for første gang bekendtskab med posteringen i et u-land, idet han var ambassadesekretær i Mexico City, hvorfra man også passede en hel stribe mellemamerikanske lande.
Efter et langt mellemspil i EF-regi var han 1981-86 chef for havrets-kontoret i udenrigsministeriet og deltog i globale forhandlinger indenfor FN.
Dernæst blev han 1986-90 souschef ved den danske FN-mission i New York og kom så ud som ambassadør til en af de vel mest spændende poster på det tidspunkt, nemlig da Sydafrika oplevede sin overgang til flertalsstyre fra 1990 til 94.
Afgørende år i Sydafrika
Ambassadøren kom til landet kort efter Nelson Mandelas løsladelse. Peter Brückner og hans kone, Buller, fik med gode kolleger en unik lejlighed til at formidle den danske støtte til den demokratiske proces, der kulminerede ved det første valg med valgret for alle i april 1994.
Parret mener, at udviklingen i de fire år viste, at selv et lille land som Danmark gennem aktivt diplomati baseret på vort renommé som forkæmper for demokrati og menneskerettigheder kunne øve en indflydelse, der oversteg, hvad langt større lande formåede.
Det hjalp nok også, at Danmarks gennem Folketingets anti-apartheidbevilling i adskillige år havde ydet støtte til det sorte flertals førende politiske bevægelse, ANC, mens partiet var forbudt af apartheid-styret.
Senere ydede Danmark udviklingsbistand til Sydafrika i flere år, skønt landet formelt set var for “rigt”.
Multilateral chef
Efter residensen i Pretoria kom Peter Brückner hjem for at være multilateral afdelingschef, dvs chef for den del af bistandsvirket, der retter sig mod internationale organisationer såsom FN-systemet. Det var han så i tre år (1994-97).
Efter en tid som ambassadør i Tokyo var han leder af Danmarks faste repræsentation i Paris ved de vestlige landes samarbejdsorganisation, OECD, hvorunder bistandskomiteen DAC hører.
Han var også vor repræsentant hos FNs Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO), som ligeledes har hovedsæde i Paris.
Kort efter sin pensionering var Peter Brückner i tre år den første ombudsmand eller mediator for udenrigstjenestens mange lokalt ansatte medarbejdere.
Privat har parret to voksne døtre, som trods forældrenes advarsler har søgt internationale hverv.
