Pia K. siger nej til at støtte landsindsamling for Darfur

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, siger nej til at støtte Dansk Flygtningehjælp i kampen for at få indsamlere til landsindsamlingen for det borgerkrigsramte Darfur i Sudan næste weekend, skriver Politiken online lørdag.

Søndag bringer flere aviser ellers en annonce, hvor alle andre partiledere støtter initiativet.

– Jeg vil ikke lade mig udnytte i en valgkamp – hverken af Dansk Flygtningehjælp eller andre organisationer, siger Pia Kjærsgaard, der er overbevist om, at politikerne ikke kommer til at spille nogen rolle i forhold til, om der bliver indsamlere nok.

Den radikale partileder Margrethe Vestager undrer sig, for “som jeg forstår Dansk Folkepartis udlændingepolitik, så går det ud på, at man skal hjælpe i nærområderne, og det er jo netop det, Dansk Flygtningehjælp gør”.

I Dansk Flygtningehjælp siger generalsekretær Andreas Kamm, at “valgkampen fjerner mediefokus fra vores kampagne, og derfor fik vi den idé, at politikerne måske kunne bringe noget af det tilbage”.