KOMMENTAR
Af udviklingsminister Søren Pind (V) og ligestillingsminister Lykke Friis (V)
indlæg i Kristeligt Dagblad
Sery Rath er en pige fra Cambodia, der som 15-årig bliver lokket til Kuala Lumpur i Malaysia, hvor hun bliver holdt til fange af gangstere, der igen og igen tvinger hende til at sælge sin krop på et bordel.
I en både fremragende og chokerende bog, “Half the Sky”, fortæller Pulitzerprisvinder Nicholas D. Kristof historien om, hvordan Sery Rath oplever ydmygelserne, indespærringen og manglen på mad ( fordi kunderne vil have tynde piger).
Det lykkes hende at flygte, men da hun går til politiet, ryger hun først i fængsel for at være ulovligt indvandret til Malaysia, og da hun tror, hun bliver løsladt, viser det sig, at korrupte politimænd har solgt hende – denne gang til et bordel i Thailand.
Sery Raths historie er virkelig og kun en af mange grusomme beretninger om mennesker, der i dag – anno 2010 – handles og behandles som slaver.
Hver eneste dag er der et nyt menneske, der bliver handlet til forskellige former for udnyttelse. FN’s generalsekretær Ban Ki-moon har kaldt den menneskehandel, der foregår, for vor tids slaveri.
Men realiteten er desværre, at nutidens menneskehandel langt overgår fortidens slaveri – både hvad angår omfang, ofre og økonomi. Den internationale arbejdsorganisation, ILO, anslår, at der i dag er 2,5 millioner ofre for menneskehandel globalt.
Bag menneskehandelen står skruppelløse bagmænd, der ikke skyr nogen midler i deres jagt på pro-fit. Og der er desværre ingen tvivl om, at menneskehandel er uhyggeligt udbytterig.
Professor Siddharth Kara fra Columbia University anslår, at profitten ved menneskehandel i 2009 udgjorde ca. 43 milliarder amerikanske dollar. Det gør menneskehandel til en af de mest indbringende former for kriminalitet overhovedet.
I går (mandag) var det EU’s “Anti-trafficking-dag”. Dagen var afsat til en markering af kampen mod menneskehandel, og den kan passende bruges til at sætte en tyk streg under vigtigheden af, at alle lande i EU gør, hvad de kan, for at bekæmpe denne uhyggelige form for kriminalitet i alle dens former.
Vi skal slå hårdt ned på de bagmænd, som udnytter mennesker i de mest sårbare situationer. Og vi skal hjælpe og beskytte de mennesker, der havner i menneskehandlernes hænder.
I Danmark har bekæmpelse af menneskehandel været et højt prioriteret indsatsområde for regeringen siden 2002. Og heldigvis har indsatsen på mange måder virket.
Vi har kontakt til stadig flere udenlandske prostituerede i miljøet, og vi har et effektivt system, som sikrer, at der tages hånd om de handlede kvinder, når de befinder sig i Danmark. Vi er også blevet bedre til at retsforfølge bagmændene.
Danmark gør også en særlig indsats i Østeuropa, fordi en række af de østeuropæiske lande gennemgår både økonomiske og politiske omstillingsprocesser, der gør dem sårbare over for kriminelle bagmænd.
Ligesom bagmændene hele tiden tager nye midler i brug, er vi også nødt til løbende at finde nye, effektive måder at bekæmpe menneskehandel på. Her kan vi med fordel lade os inspirere af, hvad andre lande har gjort.
F.eks. har den amerikanske kongres for nylig vedtaget den såkaldte “Wilberforce Act”, der betyder, at man nu kan sanktionere bistanden til et land, der ikke tager kampen mod menneskehandel alvorligt. Sådanne initiativer skal vi kigge nærmere på.
Reelt kan vi kun komme problemet til livs, hvis vi alle bidrager og tager vores ansvar alvorligt. Menneskehandel finder sted, fordi der er en efterspørgsel – især i de velstillede lande.
I regeringen er vi i gang med at udarbejde en ny handlingsplan for indsatsen mod menneskehandel, og allerede i indeværende år vil vi igangsætte en kampagne, der retter sig mod efterspørgslen.
Men lad os her og nu minde os selv og hinanden om, at vi alle har et ansvar for, at vi i fremtiden rent faktisk kan tale om, at slaveri hører fortiden til.
Indlægget er oprindeligt bragt i Kristeligt Dagblad tirsdag d. 19. oktober 2010.
Kilde: www.um.dk
