Udviklingsminister Søren Pind (V) siger efter søndagens omstridte valg i Burma, at valget “understreger vigtigheden af fortsat bistand til civilbefolkningen for at fremme frihed. Demokrati i Burma kommer ikke natten over. Der er tale om et langt sejt træk”.
– Jeg har sammen med udenrigsministeren netop lanceret en ny politik for indsatser i skrøbelige stater som Burma. Danmark skal fokusere på mulighederne i skrøbelige stater, og ikke lade os skræmme af begrænsningerne, anfører Pind og uddyner:
– Der er ingen enkel opskrift på, hvordan vi gør det. Men at vende det burmesiske folk ryggen og overlade dem alene til de nye magthavere – nu i civilt – det er ikke vejen frem.
– Gennem støtte til Burma og det burmesiske civilsamfund – både i og udenfor Burma – viser vi det burmesiske folk, at det internationale samfund interesserer sig for deres skæbne. Med den danske støtte til f.eks. menneskerettigheder og uddannelse er vi med til at skabe grundlag for, at det burmesiske folk selv kan tage føringen i etableringen af en demokratisk stat, når muligheden opstår, konkluderer udvklingsministeren.
Baggrund fra uden-rigsministeriet om Danmarks politik og engagement i forhold til Burma
Danmark har i de sidste 2 årtier ført en aktiv og engageret politik i forhold til Burma. Til fremme af den danske indsats benyttes en kombination af bistand til civilbefolkningen, sanktioner rettet mod generalerne og dialog med de asiatiske lande om en fredelig og demokratisk løsning i Burma.
Danmark besluttede i 2009 at øge bistanden til civilbefolkningen i Burma. Den danske bistand kanaliseres udenom militærregimet til aktiviteter både i og udenfor Burma.
Læs også ”Erklæring af EU’s udenrigsrepræsentant Catherine Ashton på vegne af EU om valgene i Burma”.
http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/cfsp/117548.pdf
Landefakta om Burma:
http://www.um.dk/da/menu/udenrigspolitik/landefakta/landefaktaasien/burma.htm
Kilde: Pressemeddelelse fra udenrigsministeriet
————————
KOMMENTAR
Giv Søren Pind et styre, der er rigtig stygt og korrupt – og han er på pletten med Danidas penge
Af Jesper Søe
journalist med u-landsforhold som speciale
Man tør efterhånden godt stille det spørgsmål, som vel længe har ligget en del i det danske u-landsmiljø på læben:
HVOR stygt, HVOR undertrykkende og HVOR korrumperet skal et styre være, før Søren Pind siger stop og smækker Danidas kasse i.
Spørgsmålet er brandaktuelt efter militærets parade-valg i Burma i søndags og udenrigsmagasinet Horisonts udsendelse mandag aften, hvor de grelle forhold blev trukket frem med smertelig klarhed.
Det fremgik, at
* Burma og Afghanistan deler andenpladsen som verdens næstmest korrumperede land (som om det ikke allerede er nok med Afghanistan i et dansk bistandsperspektiv),
* at militærstyret ofrer én sølle procent af nationalbudgettet på uddannelse af sine borgere, mens det beriger sig selv helt umådeholdent og bor i pragtvillaer i Rangoons “Golden Valley”,
* at landet er præget af meddelere og angiveri og udtalt frygt i dagligdagen,
* at undertrykkelse og politibrutalitet gennemsyrer samfundet,
* at militærstyret ifølge afhoppere pønser på at blive en atommagt omkring 2020,
* at styret angiveligt har anskaffet sig fremføringsmidler, men endnu mangler sprænghovederne,
* at styret samarbejder med den ligeledes isolerede paria-stat, Nordkorea, om at overføre atomteknologi og
* at dette vel at mærke tages så seriøst af USA, at udenrigsminister Hillary Clinton offentligt har udtrykt sin dybe bekymring.
Pengene til atommagtdrømmene skulle dybest set ikke være noget problem. De kan udmærket tænkes at komme fra Burmas lukrative eksport af naturgas. Og det er generalerne, der bestemmer. Hvis de mener, indtægterne herfra skal gå til raketter fremfor landets udvikling, så er det dét, der sker.
Det er jo ganske grausamt. En værre tidselbuket i dansk bistands have kan vel næppe plukkes.
Søren Pinds figenblad er, at vi skam ikke hjælper styret, men folket, når vi går ind med bistand – og vi taler ikke her om nødhjælp til katastrofe-ofre, som bryder alle grænser, eller penge til eksil-burmesere, der bekæmper styret udefra.
Men er der reel nogen udsigt til, at dansk bistand vil kunne gøre en forskel inde i selve Burma. Nej, det er der næppe.
Tværtimod vil signalværdien for styret være stor. Det vil den være, selv hvis vi bare går til kanten af de meget begrænsede former for bistand, som ifølge udenrigsministeriets udmærkede og meget tankevækkende landefakta-gennemgang (se oven for) overhovedet er “tilladt” ifølge internationale beslutninger.
For slet ikke at tale om, hvis vi går over kanten – overskrider disse grænser.
Vi vil kunne tages til indtægt for, at vi skam støtter Burma, for vi er der jo med bistand – akkurat som Kina og andre mislibige aktører.
Der er fattige nok i verden. F.eks millioner og atter millioner af fattige bønder i stribevis af lande, vi kunne hjælpe. Og også i lande, vi bistår, men hvor pengene sjældent havner helt derude, hvor det virkeligt batter: Hos den slidsomme kvinde med hakken i marken.
Udviklingsbistand til Burma er tom demonstrationspolitik og bryder med den grundlæggende politiske linje i Vesten: At styret i Rangoon er så gement, at det må lægges i omfattende sanktioner. Sanktioner, der har ramt generalerne så meget, at de er hovedrationalet bag søndagens paradeforestilling.
Man skal vælge sine frihedskampe med omhu. Tage de kampe, hvor der er håb om meningsfulde resultater for skatteydernes penge.
Hvad blir det næste: Udviklingsbistand til Nordkorea?
————–
Kommentaren er stillet til rådighed for u-landsnyt af forfatteren.
