Fhv. informationschef og ministerråd i Udenrigsministeriet, journalist Lis Garval, København, fylder 70 fredag d. 1. marts 2013.
Fødselaren er en af pionererne i dansk u-landsjournalistik og har stort set hele sit virksomme arbejdsliv beskæftiget sig med verdens fattige nationer og dansk og international bistand.
Efter studentereksamen fra Sortedam Gymnasium gik vejen ind i medie-verdenen som studentermedhjælper i telegramredaktionen på Berlingske Tidende 1961-63, hvorefter turen gik til Århus som journalistelev på Århus Stiftstidende 1963-66.
Her blev Lis Garval fastansat som journalist og arbejdede i udlandsredaktionen med u-landsstof som speciale frem til 1984. Det var dengang man kunne dét som journalist og hun gjorde det bedre end de fleste. Samtidig var hun i en periode medlem af bladets bestyrelse.
Hun var selvskreven som medstifter af u-landsjournalisternes forening, Nairobi-klubben, i 1976 under den sent glemte UNCTAD IV-konference i Kenyas hovedstad.
Samtidig læste hun etnografi på Århus Universitet, blev mag.art. i 1981 og nåede også at være medlem af det regeringsudvalg (Ole Bang-udvalget), som 1980-82 udarbejdede betænkning nr. 958 om principperne for den danske bistand til udviklingslandene.
Fra Århus til Danida
I 1984 tog Lis Garval så springet til jobbet som redaktør af Danidas blad “Udvikling”, hvilket senere førte til posten som informationschef i Danida (Udenrigsministeriets Sydgruppe), indtil hun i 1996 ville prøve kræfter med u-landsarbejdet i marken.
I store dele af denne periode stod samarbejdet med nu afdøde Kika Mølgaard centralt.
Hun sagde farvel til journalistik og gik ind i udenrigsministeriets almindelige tjeneste.
Som ambassaderåd drog hun til Nepals hovedstad Kathmandu, hvor hun bestyrede de store danske bistandsprogrammer i undervisningsektoren, mejerisektoren og støtten til demokrati og menneskerettigheder.
Samtidig kastede Lis Garval sig med vanlig energi og effektivitet ind i de daglige ambassadeopgaver med bl.a. bistand til danskere i nød i Nepal.
Ligegyldigt hvilken funktion indebar arbejdet for Lis en stadig udvidelse af vennekredsen, og da næsen i 1999 vendtes hjemad mod Asiatisk Plads i København, var kontaktnettet blevet imponerende stort, og de mange nepalesiske venner og kolleger fra bl.a. medieverdenen holder hun fortsat nær kontakt til.
Ligestilling og u-lande
Efter tre år med ligestillingsspørgsmål i Udenrigsministeriet gik turen påny til u-landene, denne gang Ugandas hovedstad Kampala, hvor arbejdsområdet bl.a. omfattede udvikling af landbruget.
Også her blev hendes store faglige arbejdsindsats parret med socialt engagement, og forbindelsen til Uganda er stadig intakt.
Efter hjemkomsten til Udenrigsministeriet i 2003 blev det atter de internationale ligestillingsspørgsmål, som hun kastede sig over, inden hun i 2010 besluttede sig for at trække sig lidt tilbage fra det formelle arbejdsmarked for at få tid til sine mange andre aktiviteter. der også har noget med både ligestilling og udviklingslande at gøre.
Hun er således ansvarsh. redaktør og medlem af redaktionsledelsen på den globale nyhedstjeneste U-landsnyt.dk, medlem af skolerådet på Den internationale Højskole i Helsingør, aktiv i Kvindernes U-landsudvalg, KULU – og formand for ejerforeningen for sin Københavnerlejlighed i Frederiksstaden.
Uforfærdet, ihærdig – og diplomatisk
På redaktionen af U-landsnyt.dk er hun en sand og værdsat drivkraft, der altid “leverer”, og hun har haft stor betydning for nyhedstjenestens udvikling og fremdrift de senere år.
Et af hendes større journalistiske tiltag i 2012 var et mange-facetteret og bemærkelsesværdigt tema om Uganda i anledning af 50-års dagen for landets uafhængighed d. 9. oktober 1962.
Hun var tillige medstifter af den almennyttige forening, som overtog udgivelsen af U-landsnyt.dk i oktober 2007.
Dagens fødselar rummer en sjælden kombination af uforfærdethed, ihærdighed og diplomati. Vel nogle af de bedste egenskaber man kan tage med sig, når man både har været – og er – journalist og diplomat.
Mange varme ønsker på den runde dag fra
Redaktionen af U-landsnyt.dk
