Den absolutte top blev en næsten ukendt overraskelse fra Mali:
Kankou Kouyaté er godt nok niece til Bassekou Kouyaté, den nok bedste n’goni-spiller både i Mali og på planeten. Og allerede i 2014 var hun med på Damon Albarns samling af kommende kunstnere fra Mali med navnet Africa Express presents: Maison des Jeunes. Ligesom hun har markeret sig i familiebandet Gambari Band, som er ledet af hendes far, Fouseyni Kouyaté.
Alligevel har hun søgt efter et personligt udtryk, og derfor er det et fund, at hun har fundet sammen i duo med den skotske guitarist Mark Mulholland, der pendler mellem Bamako og Paris. Mark Mulholland har i øvrigt oplyst til Globalnyt, at duoen har indspillet materiale til en plade mere.
Det skal vi være glade for, for de har en unik lyd og tæft for gode sange og Kankou er en sangerinde, der både er griot af den ældste familie og samtidig med lyst til at eksperimentere, blues-fraseringer og evnen til at tage musikken helt nye steder hen.
Lyt til musikken her:
Her følger listen over de ti bedste album:
1. Kankou: Kuma (Mali)
Den nye diva fra Mali i stærkt samarbejde med skotske Mark Mulholland.
2. The KutiMangoes: Afrotropism(DK)
Dansk orkester med imponerende udsyn og kunnen har nu lavet tre plader i international topklasse. Fela Kuti tilsat egne fortolkninger på international afrikansk musik.
3. Natacha Atlas: Strange Days (UK/Egypten/Frankrig)
Hun startede i Transglobal Underground i London for 25 år siden. Nu er det jazz og herligt tilbagelænet, mens sproget fortsat er arabisk med afstikkere til engelsk og fransk og fraseringen i familie med libanesiske Fairuz.
4. Mamadou Kelly: Les Batteaux (Mali)
Kendt fra Ali Farka Touré’s band har Mamadou fra Niafunké for længst fundet sin egen stil. Det er alt fra songhaï over desert blues til påkaldelse af ånder. Tjek Mamadou Kelly ud.
5. DJ Dolores: Recife • 19
Helder Aragao fra det nordlige Brasilien har i mange år været en af de fremmeste på den elektroniske scene i det musikglade land. Med en række fornemme gæster har han nu lavet endnu en mesterlig plade.
6. Tinariwen: Amadjar (Mali/Algeriet)
Det med længder mest berømte band fra Sahara er tilbage med karismatiske Ibrahim Ag Alhabib frelst gennem ondartet kræftsygdom. Det er et lysende album, og live er de også genfødte. Sæt pladen på og bliv glad.
7. Hope Masike: The Exorcism of a Spinster (Zimbabwe)
De kalder henne den nye Stella Chewishe, men hun er så meget mere end det. Og har lavet en fabelagtig plade af det stof, som afrikanske klassikere laves af.
8. Oumar Konate: I Love You Inna (Mali)
Der er øget fokus på de takamba-spillende guitarister fra Songhaï-folket, der er fulgt i kølvandet på Ali Farka Touré. Songhoy Blues er et band, der har imponeret, men denne nye artist er fuldt på samme højde og fortjener at vælte en festival med sin glade musik.
9. Santana: Africa Speaks (Mexico, USA)
Den gamle kan endnu og har fundet sammen med Concha Buika, som er bosat i Spanien, men har afrikansk åndereligion inde under huden. Mesterplade.
10. Angelique Kidjo: Celia (Benin)
Pladen vandt Årets World Grammy i USA, og det er også en flot hyldest til først cubanernes og så eksil-cubanernes nu afdøde superstjerne, Célia Cruz. Ligesom Kidjo fortsætter med at imponere, selv om der fortsat er ujævnheder i produktionen.
Læs også ”Årets top 10: 2019 var et fabelagtigt år for verdensmusik”
