Et skridt til venstre og et skridt til højre i Sydamerika.
Det handler ikke om en af de fem latinamerikanske danse, der kendes fra danseturneringerne, men om den nye regionale samarbejdsorganisation PROSUR, der fredag blev undfanget ved en ceremoni i La Moneda, præsidentpaladset i Chiles hovestad Santiago.
Her satte repræsentanter for otte lande deres underskrift på et dokument, der skal være grundlaget for den nye organisation.
Til stede var præsidenterne Mauricio Macri fra Argentina, Ivan Duque fra Colombia, Lenin Moreno fra Ecuador, Mario Abdo Benitez fra Paraguay, Martin Vizcarra fra Peru og Sebastián Piñera fra Chile, Jair Bolosonaro fra Brasilien og Guyanas ambassadør i Brasilien George Talbot.
Alle kontinentets ledere var inviteret af de to idémænd, Colombias Ivan Duque Chiles Sebastián Piñera – undtagen Venezuelas leder Nicolas Maduro. Til gengæld havde de inviteret Juan Guaido, der har udråbt sig som midlertidig præsident i Venezuela. Han kunne dog ikke deltage.
Tanken er, at Prosur skal afløse UNASUR, der blev etableret i 2008, på foranledning af Hugo Chavez for bl.a. at modvirke USA’s indflydelse i regionen.
UNASUR blev til ved en slags sammenslutning af landene i handelsblokken Mercosur, Argentina, Brasilien, Paraguay, Uruguay og Venezuela, og landene i Den Andiske Sammenslutning, Bolivia, Colombia, Ecuador, Peru og Venezuela.
EU var inspirationen og der var tale om tættere integration mellem landene, fri bevægelighed for landenes borgere og fælles valuta. Det meste er dog endnu ikke blevet til noget.
Først til venstre, så til højre
Hvor UNASUR af mange er blevet opfattet som et projekt, der bandt kontinentets venstreorienterede ledede, som Brasiliens Lula da Silva, Venezuelas Hugo Chávez og Argentinas Cristina Fernández de Kirchner og deres lande sammen, så ses PROSUR som et projekt, der skal binde de mere højre-orienterede ledere og deres lande sammen. Dem er der nemlig kommet flere af i de seneste år.
Det er muligvis også den opfattelse, der ligger bag at Uruguays præsident venstreorienterede Tabare Vazquez takkede nej til invitationen. Ifølge nyhedsbureauet Prensa Latina siger han, at den nye organisation godt kunne have potentiale, hvis det ikke var fordi den var bygget op om en ”ideologisk klub”.
UNASUR begyndte at falde fra hinanden i foråret 2018 da Argentina, Brasilien, Chile, Colombia og Peru satte deres medlemsskaber i bero.
Senere på året trak Colombia sig helt ud og i denne måned har både Brasilien og Ecuador meddelt at de vil trække sig ud. Ecuadors præsident Lenin Moreno har desuden meddelt organisationen, at dens hovedkvarter, der ligger i hovedstaden Quito, skal leveres tilbage landet.
I dag er det bare Bolivia, Guyana, Surinam, Uruguay and Venezuela der er tilbage i UNASUR.
En skidt idé
Men er det nu en god idé at etablere endnu en ny organisation?
Nej, det er det ikke, mener Bruno Binetti, der er gæsteforsker på Torcuato Di Tella Universitet i Buenos Aires i Argentina. Han beskæftiger sig med Latinamerikansk politik og økonomisk udvikling. I et indlæg i netmediet Americas Quarterly opridser han tre argumenter mod Prosur:
For det første vil PROSUR blive opfattet som en markedsvenlig og højreorienteret institution, da det er det de to bagmænd Piñera’s and Duque selv står for. Det betyder, at der muligvis ikke vil være opbakning til organisationen i de to lande, når de to ikke længere er præsidenter. Det vil også skabe afstand til de venstreorienterede regeringen er Bolivia og Uruguay, mener han.
For det andet forudser han, at PROSUR vil komme til at mangle lederskab, hvis ikke kontinentets regionale stormagt Brasilien med Jair Bolsonaro i spidsen giver sin fulde opbakning. Bolsonaro var blandt medunderskriverne, men det er uvist hvor meget energi han vil kaste bag det nye projekt.
At skabe en sydamerikansk organisation uden brasilianske opbakning er ren ønsketænkning, mener Binetti.
Ideen om Sydamerika i forhold til Latinamerika er ellers en gammel brasiliansk idé, der går ud på at holde Mexico ude for at give Brasilien større indflydelse på kontinentet, forklarer han. Brasilien udgør halvdelen af Sydamerikas territorium, befolkning og bruttonationalprodukt og er dermed åp alle måder det dominerende land.
En årsag til Brasiliens tøven kan være, at Colombias præsident Duque har lagt op til, at PROSUR også skal være et forum til at diskutere situationen i Venezuela. Men Binetti tror ikke på, at Brasilien vil lade sin politik overfor dets nordlige nabo diktere af, hvad de andre lande mener.
Hans tredje og sidste argument er, at PROSURS mål om økonomisk og fysisk integration mellem landene meget vag, mener han. Nogle af landene er meget interesserede i frihandel mens andre som Brasilien og Argentina ikke umiddelbart er interesserede i at åbne deres markeder. De to tilgange bliver svære at forene, mener han.
