Politisk krise er gift for Pakistans investeringsklima

Laurits Holdt

Lotte Dahlmann skriver fra Islamabad, Pakistan

Trods ønsket om at forøge dansk eksport til Pakistan med 20 procent i 2014, kan det i realiteten godt have lange udsigter.

Mens en erhvervsdelegation på syv virksomheder fra Pakistan i denne uge har besøgt en række virksomheder i Danmark, har mindst to bombeanslag fundet sted rundt omkring i Pakistan.

Læs mere om de pakistanske virksomheders besøg i artiklen Pakistanske virksomheder kigger mod Danmark

Samtidig har en månedlang sit-in demonstration foran parlamentet i Islamabad lammet al politisk handling.

Det har fået rygterne om et forestående regeringsskifte til at bide sig fast og medvirket til, at tilliden til den siddende regering med Nawaz Sharif i spidsen er blevet yderligere svækket. Stemningen i Pakistan er anspændt og afventende.

Så prisværdigt det end måtte være at bruge Danidas ’erhvervsinstrumenter’ til at skabe arbejdspladser i Pakistan, ligeså optimistisk virker det til gengæld, at Danmark ifølge Udenrigsministeriet satser på at forøge eksporten til Pakistan med 20 procent i 2014 i lyset af situationen i landet.

Forud for det pakistanske erhvervsbesøg sagde Danmarks ambassadør i Pakistan, Jesper Møller Sørensen, at han ikke lægger skjul på udfordringerne i Pakistan, når han taler med danske erhvervsinteresser:

”Vi siger bare: Her er et land med et potentiale – en voksende middelklasse og et stort marked. Har I lyst, så kom og vær med”, siger ambassadøren.

Siden ambassaden åbnede sin handelsafdeling i begyndelsen af året, har ambassaden afholdt en række møder for danske erhvervsinteresser hjemme i Danmark. Og hvis alt går efter planen skal en dansk erhvervsdelegation besøge Pakistan inden udgangen af 2014.

”Mit mål er at gennemføre det danske erhvervsbesøg herude, punktum”, siger Jesper Møller Sørensen og lover dermed ikke for meget.

Et højst uforudsigeligt land

Spørgsmålet er imidlertid, om de analyser holder, som handelsafdelingen på den danske ambassade i Islamabad har foretaget, og som Danidas erhvervsfremstød baserer sig på?

Ingen kan være i tvivl om, at den spændte og uforudsigelige situation mildest talt er gift for investorer. Desuden taler tallene for sig selv: I midten af august i år noterede Karachis aktiebørs KSE om faldende kurser på grund af vigende interesse hos investorerne.

”Investorerne bliver i ’vent-og-se-zonen’ mens de forholder sig afventende til en afklaring af den politiske situation,” sagde en analytiker til avisen The Daily Times.

Dertil kommer, at tal fra Verdensbanken i 2013 indikerede, at antallet af middelklasse-familier, som er dem, danske eksportører angiveligt skal bejle til, er vigende.

Den pakistanske økonomi blev hårdt ramt af den globale finansielle krise i 2008, som dels sendte fødevarepriserne på himmelflugt og skubbede landet ud på fallittens rand.

Det har heller ikke gjort middelklassens liv lettere, at den nuværende regering har indført højere indkomstskatter for folk med en årsindkomst over 500.000 rupees, for middelklassen defineres netop som dem med indkomster op til 1,83 millioner rupees.

Samtidig er oliepriserne og elpriserne steget. Derfor søger flere nu angiveligt til udlandet.

Udfordringerne står i kø

Baggrunden for den aktuelle, politiske uro er et krav fra oppositionen om at undersøge anklager om valgsvindel ved det seneste valg i 2013, som bragte Nawaz Sharif og partiet Pakistan Muslim League (PMI) til magten.

Forrest går en tidligere cricketspiller, Imran Khan, som leder partiet TPI (Pakistan Tehreek-e-Insaf). Han nyder stor folkelig opbakning, og han har dygtigt ført en kampagne med sang og musik på de sociale medier imod korruption, valgsvindel og en politisk indspist elite, som skiftes til at have magten.

”Jeg vil bekæmpe status quo med folkets magt”, sagde han torsdag aften ifølge Dunya News.

Dermed rammer han lige ned i hjertekulen på mange unge og veluddannede pakistanere, som sympatiserer med hans budskab, fordi de – og angiveligt hele det store tavse flertal i Pakistan – er dødtrætte af landets politiske elite, som efter deres mening styrer landet mod afgrundens rand.

På den anden side står de, som peger på, at metoderne, som kritikerne anvender for at få deres vilje, er udemokratiske. En af dem er den kendte og kontroversielle tv-vært Hamid Mir fra Geo Tv:

”Det er udemokratisk det der foregår. De forsøger at vælte en regering, som er demokratisk valgt – med udemokratiske midler”, siger han i et interview til U-landsnyt.dk.

Hamid Mir beskyldes nu for at gå regeringens ærinde, og således fyger beskyldningerne nu igennem luften mellem de stridende parter.

Tirsdag kom det mest autoritative indlæg i disputten, da Valgkommissionen barslede med en rapport, som sort på hvidt dokumenterer valgsvindel.

Det har fået oppositionen til at lugte blod og spændingerne til at stige til nye højder.

Onsdag slog de såkaldte Rangers (en politistyrke over politiet, red.) til overfor demonstranter i Karachi.

Torsdag førte det til massive strejker i byen, som er Pakistans største med over 20 millioner indbyggere, og inden dagen var omme plantede gerningsmænd en bombe i en højtrangerende politichefs bil og bragte den til sprængning.

Husk en armeret bil

Netop risikoen for voldelige episoder og kidnapninger var et tema på den danske ambassades orienteringsmøde om Pakistan (og Bangladesh), som blev organiseret i samarbejde med Berlingske i maj.

Her fortalte blandt andet Haldor Topsøe, at de ingen danske medarbejdere har i Pakistan men udelukkende benytter lokal eller regional arbejdskraft.

Der blev heller ikke lagt skjul på, at sikkerhed er en væsentlig post på udgiftssiden, som skal regnes med ind i budgettet, hvis man vil operere i Pakistan.

Netop af den grund er det måske ikke helt tilfældigt, at det er de absolutte sværvægtere i dansk erhvervsliv såsom Novo Nordisk, Maersk Line, FLSmidth og Haldor Topsøe, som allerede er til stede – af egen drift – i Pakistan.

På spørgsmålet om, hvorfor danske virksomheder skulle være risikovillige i forhold til Pakistan, når nu de fleste andre investorer forholder sig afventende, siger Danmarks ambassadør i Pakistan Jesper, Møller Sørensen, at i forhold til den aktuelle politiske situation i landet, så giver det ikke anledning til nogen ændringer i forhold til at promovere Danidas erhvervsinstrumenter.

Han medgiver, at man ved årets udgang formentlig vil kunne se et dyk i økonomien for august og september, men han kalder det psykologisk og fremhæver, at den Asiatiske Udviklingsbank ADB netop har opskrevet landets økonomiske vækst til 4,2 procent for 2014.

”Der hvor Pakistan er i dag, kan vi ikke garantere noget som helst. Men det vi har set er, at økonomien i Pakistan lever videre uanset hvad der sker”, siger Jesper Sørensen.

”Hvis jeg skulle sætte min kapitalpension på, om Sharif (premierministeren) skulle gå af, så tror jeg det ikke. Og der er ikke noget, som relativt har ændret sig i forhold til for tre måneder siden. Behovet for energi, vandteknologi og så videre er der stadig.”

Ambassadøren har derfor ikke tænkt sig at ændre planerne for et erhvervsbesøg fra Danmark senere på året.

Flere konflikter ulmer

Flere iagttagere peger på, at uanset udfaldet af den aktuelle, politiske krise kan der gå op til et år, før støvet har lagt sig og situationen er tilstrækkelig stabil og forudsigelig til, at investeringslysten vender tilbage. Tilsvarende kan det lægge alle store beslutninger om infrastruktur indenfor eksempelvis energiområdet på is i længere tid.

Tiden vil vise, om ambassadørens kapitalpension ville have været tabt ved at satse på Nawaz Sharif. Tiden vil også vise, om krisen blot er en af mange små udsving, eller om det skal vise sig at tegne billedet af en længerevarende krise.

Imens pakistanerne venter på udfaldet af denne krise, kan andre ulmende konflikter blusse op. Alene den pakistanske hærs militære fremstød siden juni mod militante grupper i områderne på grænsen til Afghanistan kan vise sig at blive en såkaldt ’game-changer’.

Det er det første og største militære forsøg på at sikre hæren fodfæste i disse områder. Kun militæret ved, hvordan det går, hvor længe det skal vare – og hvad målet egentlig er.

De første to måneder efter angrebets begyndelse mørklagde militæret al information derfra og forbød medier adgang.

Medier har stadig ingen adgang, men siden august har militæret med jævne mellemrum udsendt pressemeddelelser om antal døde militante. De er helt forudsigeligt blevet modsagt af repræsentanter for de militære grupper i området.

Hvad næste træk bliver, må tiden vise. Imens hersker uforudsigeligheden fortsat i Pakistan.

Lotte Dahlmann er freelancejournalist