Beslutningen fra de rige landes samarbejdsorganisation, OECD, om, at det nu er tilladt at medregne visse former for militær bistand i svage og sårbare stater i den officielle udviklingsbistand møder modstand fra flere partier i Folketinget.
Læs også: OECD vedtager: Militærudgifter er også u-landsbistand (21.02.2016)
Fra Enhedslistens udviklingspolitiske ordfører, Christian Juhl lyder det f.eks:
”Det er hul i hovedet at ændre reglerne, så militærudgifterne nu kan medregnes som udviklingsbistand. Det gør det i praksis vanskeligt at sammenligne landenes bidrag, når det skal vurderes, om landene lever op til målet om at bidrage med 0,7 pct af landenes BNI.”
”Regeringen vil fremover kunne udnytte de OECD-regler til at camouflere visse militære udgifter som udviklingsbistand. I forvejen medregnes dele af udgifterne til oprydning efter krige, store dele af udgifter til flygtninge i Danmark, og udgifter til fremme af erhvervsudvikling i opgørelsen over udviklingsbistand.”
”Den nye aftale kan betyde endnu flere indhug i de allerede svindende bistandsmidler til verdens fattigste.”
”Det er vigtigt, at vi får klarhed om, hvor den danske regering står i dette spørgsmål, inden de fastlægger den nye strategi for Danmarks udenrigspolitik. Derfor har jeg kaldt ministeren i samråd om fremtiden for den egentlige og fattigdomsorienterede udviklingsbistand.”
“Moralsk falliterklæring”
Alternativets udenrigspolitiske ordfører Rasmus Nordqvist kalder vedtagelsen for ”et moralsk fallit”. I netmediet Politiko skriver han bl.a, at vedtagelsen vil blive brugt til at bruge færre penge på den langsigtede og fattigdomsorienterede udviklingsbistand.
Et væsentligt problem, mener han, er at OECD ikke samtidig hævede anbefalingen for, hvor meget medlemslandene mindst skal bruge på bistand fra de nuværende 0,7 procent af BNI.
Han opfordrer regeringen til at lade være med at bruge den nye mulighed og slår på tromme for, at Danmark hæver udviklingsbistanden til 1 procent af BNI og præciserer, hvor stor en andel af bistanden, der skal gå til at bekæmpe den globale fattigdom. Det kunne f.eks. være 0,7 procent, siger han.
Venstres udviklingsordfører, Michael Aastrup Jensen, har da også sagt, at regeringen ikke har på nuværende tidspunkt er planer om, at lægge militære operationer ind under udviklingsbistanden.
Også ros til beslutningen
Mens de første politiske udmeldinger er kritiske overfor beslutningen, så kommer der støtte fra en dansk militærekspert, Henrik Breitenbauch, som er leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet.
”Udfordringen er i dag, at de største lidelser er der, hvor der er konflikter. Helt grundlæggende er det mere synd for folk, der både er fattige og bliver skudt på, end folk der kun er fattige, siger Henrik Breitenbauch,” skriver Jyllands-Posten.
Han fremhæver bl.a. at det kan være gavnligt for et fattigt og svagt lands udvikling, at de lokale sikkerhedsstyrker bliver videreuddannet, for at kunne tage vare på sikkerheden i landet. Det har hidtil været svært at få med ind under udviklingsbistanden, siger han ifølge avisen.
