Polyrytmisk messe i Glorias katedral

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Roskilde dag 2: Danyèl Waro fra den lille ø Réunion øst for Madagaskar lægger stemme og sjæl til næsten uddød slavesang – helt rent og helt omsluttende.

Af Maria Bierbaum Oehlenschläger

Han ligner til forveksling en europæisk missionær gone native, Danyèl Waro (f.1955), som han star der på Glorias lille lukkede scene med sit lange hvide hår, kreolske lyrik og karismatiske nærvær flankeret af tre sorte perkussionister. Og det er maske heller ikke helt ved siden af.

Waro hører til blandt efterkommerne af franske kolonialister, der har været til stede på den lille ø i Det indiske Ocean siden 1642 – og den dag i dag hører øen til Frankrig og er den absolut yderste del af eurozonen.

Det var her på Réunion, han stiftede bekendtskab med musikgenren maloya, øens oprindelige musik, der blev spillet og sunget af slaverne. Maloya nåede at blive forbudt indtil 1960’erne, fordi den blev associeret med kreolsk kultur og autonome grupperinger.

Det var Waros lærermester, Firmin Viry, der reddede musikgenren fra at uddø, og ham, der introducerede Waro for maloya-musikken.

Maloya krøb helt under Danyèl Waros hvide hud, og siden har han insisteret på at videreføre genren i sin absolut reneste og mest originale form: via stemme og perkussion.

Og lige netop denne renhed, som dog under ingen omstændigheder må forveksles med enkelhed, blev modtaget med kyshånd af et oplagt publikum, der hurtigt voksede i størrelse, som koncerten skred frem.

En absolut uforglemmelig koncert

På scenen spilles conga, djembe og Waros egen backgammonspils-lignende shaker-instrument – og det gar stærkt. Rigtig stærkt. Med ubesvarede smil og publikumsvenligt overskud jonglerer musikerne med rytmer i forskellige taktarter i flere lag – samtidig! Og gæsterne til Waros Roskilde-koncert danser i flere rytmer – hurtigt eller i mere glidende bevægelser.

Waros umiskendelige stemme og kreolske tekster giver rytmerne form og farve. Trods sine mere end 60 år viser han med hele kroppen overskud og energi nok til at få omvendt et helt publikum til sit livs kald: maloyaens musikalske udtryk.

Det er historisk og samtidig så unikt og rent, at musikken løfter sig ud over sin oprindelse på en lille ø i Det indiske Ocean og helt ind i festivalpublikummets hjerter. Her vil det blive bevaret som en uforglemmelig koncert, en polyrytmisk messe, hvor kreolsk poesi, mesterligt perkussionspil og karismatisk nærvær er treenigheden.

Danyèl Waro, Cosmopol fredag 17:00