Kommentar af Olav Kjørven
En af de absolutte topfolk i arbejdet med FNs nye udviklingsmål, der skal afløse 2015-målene, er optimist i forhold til verdens udvikling. Her løfter han sløret for, hvad det er der gør ham optimistisk.
I løbet af de næste femten til tyve år kan vi leve i en verden, hvor alle har nok at spise og adgang til grundlæggende sundhedsydelser, skolegang og job.
Det er en anden verden end den, vi lever i i dag, men jeg er optimistisk, for en ny og spirende vision vinder støtte hos regeringer, erhvervslivet og civilsamfundet.
Min optimisme kommer af at følge Den Åbne Arbejdsgruppe for Bæredygtige Udviklingsmål.
De 70 regeringer i gruppen har holdt dybdegående diskussioner om, hvordan vi kan transformere vore økonomier, samfund og vores miljø til et mere bæredygtigt system.
En fælles forståelse
Der hersker en fælles forståelse mellem regeringerne om, at de ambitiøse mål om at sikre adgang til mad, uddannelse, jobs, sundhed, energi, vand og sanitet skal være del af den næste udviklingsdagsorden.
Der er stærk enighed om, at vi har brug for mål for at stoppe ødelæggelserne af miljøet og beskytte økosystemerne.
Regeringerne er engagerede i at bygge retfærdige samfund for kvinder og piger, og for at vende udviklingen af stigende indkomst-ulighed. Der er også enighed om, at denne dagsorden må gælde for alle lande, i nord såvel som syd.
En tendens mod åbenhed
En anden grund til at være optimistisk er, at medlemslandende i løbet af møderne i den Åbne Arbejdsgruppe har inddraget civilsamfundet, erhvervslivet og eksperter i verdensklasse.
Denne tendens mod mere åbenhed og deltagelse er blevet suppleret af vores globale konsultationsproces, som har engageret næsten to millioner eksperter og almindelige mennesker.
Den tredje årsag til min optimisme er det faktum, at vi ikke begynder helt forfra: Vi bygger på 2015-Målene, som i mere end et årti har ledet vejen for udformning af politikker, ressourcemobilisering og gennemførelse af projekter rundt om i hele verden. Når den nye dagsorden er aftalt, er vi i stand til at gå i gang med det samme.
Ujævn vej forude
Det er dog en ujævn vej, der ligger foran os. Diskussionerne om, hvordan vi kan inkludere og måle regeringsførelse, konfliktforebyggelse, fredsopbygning og klimaforandringer vil blive udfordrende. Det samme gælder debatten om finansiering.
Men der er en voksende anerkendelse af, at det dyreste scenario af alle vil være slet ikke at have nogen bæredygtig udviklingsdagsorden.
Den næste fase i diskussionerne i den Åbne Arbejdsgruppe fra marts og til udgangen af juli bliver meget vigtig. Jeg er måske lidt mere optimistisk end andre, og nu ved du hvorfor. Jeg håber, at den optimisme breder sig. Det er sådan, store ting bliver til virkelighed.
Olav Kjørven er særlig rådgiver på post-2015 hos FNs Udviklingsprogram UNDP.
Læs mere om de nye udviklingsmål, der skal afløse 2015-målene i U-landsnyt.dks tema fra efteråret 2013.
