Poul Tang blir 60

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Cand.scient. Poul Tang, Hinnerup i Østjylland, fyldte 60 torsdag d. 11. august 2011.

Fødselaren er uddannet som cand.scient. fra Aarhus Universitet med geografi og samfundsfag. Efter endt eksamen fik han ansættelse på Amtsgymnasiet i Hadsten (Favrskov Gymnasium), hvor han underviste i de 2 fag og erhvervsøkonomi.

Poul Tang blev tidligt grebet af IT og var pædagogisk IT-vejleder i en årrække, før han valgte at forfølge området som fuldtidsansat IT-konsulent på Amtscentret for Undervisning / Center for Undervisnings-midler. Udover undervisning af lærere inden for IT var et af de centrale arbejdsområder opbygning af sektornet-support og IT-support.

I et u-landsperspektiv er det hans medlemsskab af Danidas Oplysningsudvalg siden 1999, der springer i øjnene. Her har hans viden om de nye kommunikationsformer været et vigtigt input i forsamlingen, som tager stilling til større ansøgninger om oplysning om Den 3. Verden, betalt af statsmidler (se også neden for).

Desuden fungerede Poul Tang som tovholder på Gymnasiefagenes hjemmeside på EMUen, der blev opbygget som et joint venture mellem UNI•C (Danmarks IT-Center for Uddannelse og Forskning) og Center for Undervisningsmidler i 2003. Han havde også en finger med i spillet, da Danida kom med på EMU med sin egen lille portal med titlen “Udviklingslandene”.

Poul Tang valgte i 2010 at søge nye udfordringer og blev ansat i UNI•C, hvor han bl.a. udnytter sit meget store kontaktnet i arbejdet med Materialeplatformen og Uddannelsesforum, ligesom han har organiseret iTEC-konferencerne i UNI•C Århus. Desuden har det ikke været muligt at få ham til at slippe studieturene, så nok en gang går turen i september mod Glasgow til Scottish Learning Festival.

Han holder åbent hus i Overdrevets Fælleshus i Hinnerup lørdag den 13. august kl. 13.

OM Danidas Oplysningsudvalg 2011-2013

Danidas Oplysningsudvalg er rådgivende for Styrelsen for Internationalt Samarbejde og Udenrigsministeriet.

Udvalget består af 8 personer, der er udpeget for en periode af 3 år. Medlemmerne er udpeget i deres personlige egenskab. Udvalget er bredt sammensat og der lægges vægt på, at medlemmerne har indsigt i og tilknytning til det folkelige oplysningsarbejde generelt og særlig erfaring inden for de områder, som Oplysningsbevillingen støtter.

Danidas Oplysningsudvalg holder møde efter behov, dog mindst 3 gange årligt i forbindelse med ansøgningsrunderne.

Udenrigsministeriet (Public Diplomacy Kontoret – PDK) er sekretariat for Oplysningsudvalget. PDK foretager en første behandling af ansøgningerne og udarbejder indstillinger til Oplysningsudvalget.

Ansøgninger på 50.000 kr. og derunder afgøres administrativt af Udenrigsministeriet. Det samme gør sig gældende for bevillinger til rejsestipendier og omvendte rejsestipendier.

Styrelsen underrettes en gang årligt om Oplysningsudvalgets arbejde og Danidas egen u-landskommunikation.

Danidas Oplysningsudvalg 2011 – 2013:

* Hans-Henrik Holm, afdelingsforstander, Jean Monnet professor, Danmarks Journalisthøjskole (formand)
* Lotte Dahlmann, selvstændig kommunikationsrådgiver
* Anders Ladekarl, generalsekretær, Dansk Røde Kors
* Line Wolf Nielsen, Journalist
* John Pedersen, partner, Konsulentfirmaet Operate
* Maja Helene Riis, konsulent, tidl. DR2
* Poul Tang, konsulent, UNI-C
* Jørn Skovsgaard, chefkonsulent, Undervisningsministeriet

Det bemærkes, at det nye oplysningsudvalg, der blev udpeget med en del forsinkelse i foråret, har generalsekretæren i en af de største NGOer herhjemme (Røde Kors) som medlem.

Journalist Lotte Dahlmann, tidl. ansat i International Media Support (IMS) med sæde i København, indtrådte i maj i år i U-landsnyts redaktion som frivillig medarbejder efter at have været medlem af bestyrelsen for foreningen, der står bag nyhedstjenesten. Denne forestås i det daglige af en fritstående redaktionsledelse.

Før udpegelsen for den nye periode trådte international redaktør på dagbladet Information, Lotte Folke Kaarsholm, ud af udvalget i protest med den af bl.a. udviklingsminister Søren Pind (V) anlagte linje for udvalgets bevillinger.