”Danmark må prioritere sin udviklingsbistand og skal koncentrere den om pionerindsatser”. Sådan løb budskabet fra udviklingsminister Rasmus Prehn, da han deltog på sit første møde med det nyudnævnte Udviklingspolitisk Råd.
Mødet fandt sted den 10. juni, og det officielle referat er nu tilgængeligt på Udenrigsministeriets hjemmeside. Det afslører nye detaljer om, hvad den fire-årsplan og de politiske prioriteter, regeringen arbejder efter, betyder for fremtidens danske udviklingssamarbejde.
Planen skal ifølge ministeren sætte klare mål og succeskriterier for regeringens arbejde, og han lagde ikke skjul på, at regeringen har høje ambitioner. For udviklingssamarbejdet bliver hovedfokus de kommende fire år at gøre solidaritet til et bærende princip. Her skal Danmark bruge egne erfaringer – f.eks. fra velfærdsstaten og klimaområdet. Og så skal det danske udviklingssamarbejde i fremtiden koncentreres om pionerindsatser, fordi det, som ministeren argumenterede, er nødvendigt at prioritere.
Inden for de udvalgte pionerindsatser skal Danmark påtage sig en førerrolle, og målet er at få andre til at følge trop. Danmark skal også vise mere mod til at tage risici og måske også fejle nogle gange.
Syv hovedprioriteter
Ministeren fortalte også, at planen omfatter syv hovedprioriteter:
En grøn udviklingspolitik, som omfatter ”Build Back Better and Greener” og rent vand og ren energi til Afrika. Migration, herunder et fair og humant asylsystem med fokus på at håndtere fremtidige flygtninge. Ulighed, herunder etablering af sociale sikkerhedsnet og fremme af demokratisk deltagelse.
At skabe håb for Afrikas unge ved at fokusere på jobskabelse og lærlingeuddannelse. Pigers og kvinders rettigheder, herunder seksuelle og reproduktive rettigheder og pionerinitiativer for fødselskontrol.
Øget Fokus på Afrika og En ny strategi for Danmarks udviklingssamarbejde. Herudover har 4-årsplanen fokus på at øge det folkelige engagement i udviklingssamarbejdet.
Blandet modtagelse
Det fremgår af referatet fra mødet, at rådsmedlemmerne hilste mange af initiativerne velkomne, men at der også var adskillige kritiske spørgsmål. F.eks. om hvordan ministeren vil balancere hensynet om solidaritet på den ene side og det ofte udtalte hensyn til Danmarks egeninteresser på den anden. Kortsigtede, danske interesser er jo, som Rådet påpegede, ikke nødvendigvis i overensstemmelse med fattige menneskers egne prioriteringer.
Ideen om fokus på pionerindsatser fandt Rådet ”interessant”, men understregede samtidig vigtigheden af partnerskaber og af at sikre, at prioritetslandene føler ejerskab til de ting, Danmark støtter. Det ligner en løftet pegefinger, der skal minde om, at pionerindsatser ikke skal udhule dét, der har været dansk udviklingssamarbejdes særkende, nemlig fattigdomsbekæmpelse gennem langsigtede, bilaterale samarbejder.
