Topmødet har et globalt sigte om at forbedre kvaliteten af måltidet og øge forståelsen for mad for derigennem at forbedre sundhed og miljø over hele verden.
Det oplyser Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse torsdag.
Det er miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), der afholder topmødet og har inviteret kokke, politikere, erhvervsledere og meningsdannere, som har afgørende betydning for den mad, vi spiser, til det internationale topmøde.
Fire indsatsområder
Formålet med topmødet er at skabe en platform for udveksling af viden og igangsættelse af nye, effektive og konkrete løsninger inden for fire indsatsområder:
1. Bedre oplysning
2. Bedre fødevaresikkerhed
3. Mere diversitet i måltidet
4. Mindre madspild
World Food Summit bliver afholdt på Christiansborg. I tilknytning til topmødet er der i samarbejde med Bella Center Hospitality Group tilrettelagt fødevareudstillingen Bite Copenhagen.