Kreativitet og stort mod karakteriserer multikunstneren, Zarganar fra Burma. Han har betalt med sin frihed for at udøve sin kunst. Mød ham i VerdensKulturCentret.
Maung Thura “Zarganar” kan både skrive komiker, skuespiller, digter og filminstruktør på sit visitkort. Derudover er han en skarp kritiker af det burmesiske militærdiktatur og har flere gange været holdt som politisk fange af regimet.
I oktober i fjor blev han efter store interna-tionale protester frigivet fra sit fan-genskab. Men han lever stadig under et forbud mod at optræde offentligt.
Zarganar er i Danmark i anledning af en burmesisk Filmfest, hvor han og andre af hans landsmænd og kolleger stiller op i Cinemateket for at debattere drømmen om et frit Burma.
Den 29. oktober kommer han til VerdensKultur-Centret på Nørrebro i København, hvor han sammen med fremtrædende kolleger fra sit asiatiske hjemland vil debattere humor, film og Burmas fremtid.
Debatpanelet vil bestå af: Zarganar, Htein Lin, Wyne, Law Eh Soe, Win Maw og Zaw Thet Htwe. Der vil være dansk oversættelse.
Tid og sted: Den 29. Oktober kl.17-20 i VerdensKulturCentret, Nørre Alle 7, 2200 København N. Gratis adgang.
Arrangementet er præsenteret af burmesisk Filmfest og Eksil-burmesere i Danmark.