Årsagerne til den enorme nedgang i den samlede værdi af private investeringer i Afrika skal findes i de faldende råvarepriser, svage valutaer og faldende økonomiske vækstrater, der har skabt større usikkerhed om det afrikanske marked. Men de nye tal dækker også over nuancer, der giver grund til optimisme, viser opgørelsen fra African Private Equity and Venture Capital Association (AVCA).
Det store fald i den samlede værdi af investeringer skyldes nemlig et stort fald i antallet af store investeringsaftaler med en værdi af over 250 millioner USD.
Positive tegn fra små og mellemstore virksomheder
På den positive side steg den samlede værdi af mindre aftaler (aftaler på under 250 millioner USD). Tallene peger, ifølge AVCA, på en positiv udvikling for kontinentets små og mellemstore virksomheder, der har vist sig robuste og modstandsdygtige i et svært økonomisk klima.
Læs også UNCTAD : Globale investeringer på højeste niveau siden finanskrisen
Ifølge AVCA er der stadig god grund til optimisme for investeringer i Afrika. Private kapitalfonde fordoblede således deres Afrika-fokuseret fundraising i 2015 i forhold til det foregående år. Det er særligt sundhed, IT og kommercielle services der i 2015 har haft investorernes interesse.
Se en grafisk oversigt af opgørelsen fra AVCA her