Privatperson opretter fond, hvis afkast skal gå til Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Afrika

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

En privatperson, der ønsker at være anonym, har anbragt 3 millioner kr. i en særlig fond. Afkastet fra fondens midler skal støtte Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Afrika, skriver Nødhjælpens nyhedsbrev, der netop er kommet på gaden.

Folkekirkens Nødhjælp sælger samtidig 200.000 skrabelodder frem til den 2. juli gennem en supermarkedskæde. Skrabelodderne er del af ”Hans og Hanne rydder Angola kampagnen”. Indtægten fra salget af lodder går til at rydde landminer i Angola.

Hvis alle lodder sælges betyder det, at Folkekirkens Nødhjælp kan rydde 4.500 km vej for miner i Angola – det svarer til ruten Købehavn-Århus 15 gange. Et lod koster 20 kroner. Et heldigt skrab kan bl.a. udløse en scooter, et rejsegavekort eller cheeseburgere fra McDonalds.

Musik mod miner

550 deltog i slutningen af maj i en stor klassiske koncert i søjlegården på Københavns Politigård. Musikken blev leveret af dirigent Peter Harbeck og Den Kongelige Livgardes Musikkorps, sopran Anne Margrethe Dahl og tenor Gert Hening-Jensen fra Det kongelige Teater.

Entréindtægterne går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at rydde miner i Angola. Politidirektør Hanne Bech Hansen var vært for arrangementet, hun er en af de 12 fremtrædende danskere, som har indvilliget i at være ambassadører for minerydning i Angola i Hans og Hanne kampagnen.