Professor: Dansk landbrug skal hjælpe globalt med CO2-reduktioner

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Dansk landbrug har udviklet teknologier, der begrænser brug af kvælstof og reducerer CO2. Derfor har dansk landbrug et globalt ansvar for at hjælpe andre lande, mener professor Jørgen E. Olesen.

Dansk landbrug bør bruge sine teknologiske viden globalt, så andre lande lærer at forurene mindre, mener Jørgen E. Olesen, professor ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet.

Det siger han, tirsdag, til landbrugsorganisationen Landbrug & Fødevarers netavis FoodCulture.dk:

”Vi er nogle af de allerbedste til at udnytte ressourcerne fra landbruget. Vi har reduceret al overflødig brug af kvælstof, så der bliver udledt mindre lattergas. Derfor har Danmark også helt klart et ansvar globalt i forhold til klimaudfordringerne med at vise andre lande teknologier i fødevareproduktionen, der kan reducere CO2,” siger Jørgen E. Olesen til FoodCulture.dk.

Jørgen E. Olesen er tidligere medlem af FN’s klimapanel (IPCC) og har deltaget i udarbejdelsen af Natur- og Landbrugs-kommissionen, som i april 2013 offentliggjorde en række forslag til løsninger af landbrugets strukturelle og økonomiske og miljømæssige udfordringer, herunder hvordan landbrugserhvervet kan bidrage til klimaindsatsen og til miljø- og naturindsatsen.

Kommissionen blev dog blandt andet kritiseret af miljøorganisationen NOAH for at mangle globalt udsyn og negligere, hvordan dansk landbrugs import af soyafoder fra Sydamerika bidrager til et ubæredygtigt pres på natur og miljø på det sydamerikanske kontinent.