Protester mod ny indisk stat

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Indiens nyeste delstat Telangana blev officielt godkendt af regeringen tirsdag, men den endelige beslutning ligger hos landets parlament. Der er dog udbredt utilfredshed med beslutningen i den stat, der skal afgive territorium.

Den mulige nye stat Talangana udgøres af ti ud af 23 distrikter samt storbyen Hyderabad i den nuværende stat Andhra Pradesh. Den vil blive landets 29. stat og få 35 millioner indbyggere.

Der har været offentlige protester i Andhra Pradesh mod den nye stat, rapporterer BBC online fredag.

En del af utilfredsheden skyldes af Hyderabad, der er base for mange teknologi – og medicinalvirksomheder i de næste ti år skal være hovedstad for både Andhra Pradesh og den nye stat Telangana. Derefter overgår byen, der er landets sjette største by, 100 procent til den nye stat.

Som en del af protesterne er der blevet opfordret til strejker og fire af landets ministre, der kommer fra Andhra Pradesh, taler om at trække sig fra deres poster i protest.

Tilhængere af den nye stat, mener at området har været overset af myndighederne i årevis. Området er et af de mindst udviklede i Indien og aktivister har i 50 år arbejdet på at få deres egen stat.

Læs mere om Telangana: http://en.wikipedia.org/wiki/Telangana