Punk’s not dead: Dagens anbefalinger til My World IMAGES

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

My World IMAGES bevæger sig videre ud i landet, og i aften rammer Bako Dagnon Odense. Vi fejrer festivalen i Aalborg med punk fra Nepal og et filmisk postkort fra en verden, man ikke ellers lige ville få at se. Anmelderroste Profetas byder Thisted op til dans. ”Baila!”

Vi anbefaler:

PUNK I ÅLBORG:

TARING BABI
Instruktør: Mbak Mash (Indonesien, 2006)
Pang na det! Eller på engelsk: Punk’s Not Dead. Punken er nemlig ikke død, den er bare flyttet til Indonesien – og i kollektiv. Det betyder imidlertid ikke, at der ikke er mere at kæmpe
for (eller imod). Taring Babi hedder kollektivet, og her deles en gruppe unge rebeller om pladsen imens de indspiller plader, trykker t-shirts og lærer kvarterets børn at tegne. Og så
deler de en særlig filosofi om det at stå udenfor. Det er hurtigt, billigt og in-your-face, og så er det et filmisk postkort fra en verden man ikke ellers lige ville få at se.

Sted: 1000fryd, Aalborg
Dato: 2. september
Tid: 20.00-20.30

RAI KO RIS
Fra Nepals bjergtinder kommer anarcho-bandet Rai Ko Ris, der inkorporerer elementer af folkemusik i deres stærkt politiske udtryk. Rai Ko Ris er et nepalesisk punk band startet i 2000 i hovedstaden Katmandu. Med vestlige genrer som amerikansk hardcore og britisk anarcho-punk kombineret med lokale inspirationer formår bandet at skabe et udtryk, der er helt sit eget. Teksterne forholder sig til både den lokale og globale politiske dagsorden, og det lyriske univers er centreret omkring håb og modstand: Håb om en mere retfærdig og friere verden, og modstand imod de magtfulde kræfter, der undertrykker mennesker. Både i Nepal og resten af verden.

Sted: 1000fryd, Aalborg
Arrangør: Club Adorno
Dato: 2. september
Tid: 21.00
Entre 30 kr.

——————

PROFETAS

Information skrev lørdag om åbningen af My World IMAGES i Skørping for en uge siden:
”Uuuuhhuuuuuh! Gulvet i Skørping KulturStation gynger faretruende, da østhimmerlandske skoleelever hopper efter anvisninger fra det afrocolombianske band Profetas. I løbet af få sekunder har de unge reddet det danske danseimage fra, aaarhh, ska vi ik lige ta en fadøl mere, og se det an… Lidt efter lidt siver også det københavnske, og noget ældre, kulturfolk frem foran scenen, hvor forsangeren, en totalt smækker dame med lange sorte dreads og sort kjole med hvidt, bredt bælte, nu giver den gas med cumbia-moves, mens musikken hamrer løs, som var det lørdag aften i det hedengangne Ballroom Roskildetelt.”

Gå ikke glip af Profetas, når de i dag kan opleves i Thisted.

Sted: Plantagehuset, Thisted
Arrangør: Global
Dato: 02. september
Tid: 20.30
Entre: 50 kr. for medlemmer, 100 kr. for ikke-medlemmer
———————–

Find flere arrangementer på images.dk og glæd jer til åbningen i København fredag d. 3. september 2010.

My World IMAGES 26. aug. – 12. sept. 2010
Vild, smuk og anderledes: Center for Kultur og Udvikling præsenterer den 8. landsdækkende, internationale kunstfestival. My World IMAGES bryder med stereotyper og klicheer og udfordrer med aktuel og nytænkende billedkunst, film, musik, litteratur og scenekunst.