Radikal politiker til u-landsmiljøet: Hjælp mig med at blive valgt!

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

“Undskyld vi trænger os på. Men hvo intet vover….” Sådan indledes en usædvanlig henvendelse torsdag på internettet fra den radikale folketingskandidat, Christian Friis Bach, til venner, kontakter og kolleger i u-landsmiljøet

“Meget tyder på, at de Radikale kan vinde et mandat i Søndre Storkreds, hvor Christian er opstillet (som spidskandidat). Hvem der får mandatet, vil helt afhænge af antallet af personlige stemmer. Kender I nogen i Søndre Storkreds, og vil I sende dem en email med visitkortet nedenfor – og måske et par ord – vil det være en kæmpe hjælp. Hver eneste stemme tæller”, hedder det.

Søndre Storkreds omfatter Blågård/indre Nørrebro (ud forbi Assistents Kirkegård og ud til og med Fælledparken), Indre By (omkring Rådhuspladsen), Christianshavn, Islands Brygge, Sundby og Amagerbro.

Og det kan nok være, at den 38-årige radikale politiker, der var formand for Mellemfolkeligt Samvirke 1997-2001, og i sin tid bl.a. medstifter af Max Havelaar Fonden i Danmark, har fået en stribe-u-landspinger til at anbefale sig.

I spidsen for dem står hans internationalt kendte og prisbelønnede kollega på Landbohøjskolen i København, professor Per Pinstrup-Andersen, som til den håbefulde folketingskandidats hjemmeside siger:

– Jeg har haft samarbejde med Christian Friis Bach gennem en årrække og jeg anbefaler ham varmt og uden forbehold som medlem af Folketinget. En stemme på Christian Friis Bach er en stemme på sund fornuft, på en bedre fremtid for Danmark og danskere og på en person, som danner sine meninger på grundlag af den bedste blanding af analyse og sunde værdinormer.

Andre u-landsrelaterede anbefalere er:

– Naser Khader, Medlem af Folketinget
– Sunita Narain, Director, Centre for Science and Environment, New Delhi, India. 
– Bent Andersen, tidligere direktør i COWI, med specielt ansvar for udviklingsprojekter i Afrika og Asien
– Nina Schiøtz, tidl. generalsekretær for Max Havelaar Fonden i Danmark
– Gloria M. Carrion, Founding and Board Member of the Center for Social Economy, Nicaragua.
– Pia Olsen, forretningsudvalgsmedlem og folketingskandidat for Socialistisk Folkepari, international koordinator i Danmarks Naturfredningsforening.
– Bjørn Førde, UNDP Resident Coordinator, Botswana, tidl. generalsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke
– Tumelo Tsikoane, Lecturer in Development Studies, National University of Lesotho
– John Nordbo, forfatter, formand for U-landsorganisationen Ibis
– Maria Hamlin Zuniga,  Global Coordinator, International Peoples Health Council
– Mark Halle, Trade Director, IISD, Geneve
– Noman Kanafani, Lektor på Landbohøjskolen
 
Udover økobonden og multimennesket Christian Friis Bach – journalist, forfatter, foredragsholder, underviser og konsulent – der er opstillet i Christianshavns-kredsen, er der for god ordens skyld opstillet følgende andre radikale kandidater i Søndre Storkreds: Charlotte Fischer, Monica B. Thon, Anders Thomsen og Anders Lundt Hansen.