50 kvinder i de sydlige Vietnam er netop blevet færdige som trænere i CARE Danmarks PACODE-projekt. Nu skal de ud og danne kvindegrupper, der beskæftiger sig med sundhed, rent vand, opdræt af dyr og små kreditter, hedder det i en artikel i seneste udgave af det elektroniske nyhedsbrev, care-e-nyt.
Af Cathrine Dolleris, CARE Danmark programmedarbejder, Vietnam
“Et projekt er som et hus. Det skal designes, fundamentet skal være solidt, vægge og tag skal bygges. Det skal dekoreres, der skal farver på væggene, lys og inventar. Blomster skal plantes i haven, ilden skal holdes ved lige i køkkenet og der skal gøres rent.
Vi, projektmedarbejdere og partnere, har en idé om designet og materialerne. Men det er jeres job som trænere at male farverne på væggene og gøre huset til et hjem. Og helst et hjem hvor der er glæde og velstand, hvor vi kan lære fra hinanden, både om det materielle, om at bruge vores intellekt og om at bruge vores følelser.
I er valgt, fordi I kender kvinderne i jeres landsbyer og kan motivere dem. Og vi tror på, at I kan løfte denne opgave!”
Sådan lød beskeden til 50 kvinder hos Folkets Komité, der modtog deres diplom som trænere på PACODE projektet i Mekong Deltaet i det sydlige Vietnam.
Deres opgave er nu at starte 5 kvindegrupper i hver landsby. Kvindegrupperne skal beskæftige sig med bl.a. sundhed og hygiejne, rent vand og sanitet, opdræt af svin og køer og mikro-kredit systemer.
Vi er i An Giang provinsen, hvor landskabet er fladt, oversvømmet i regntiden og ideelt til dyrkning af ris. De vidtstrakte rismarker brydes dekorativt af slanke kokospalmer og skovklædte, små bjerge, der stikker op i landskabet, som takkerne på en drages hale. Området kaldes derfor for De 7 Dragers land.
Bro mellem de svage og den lokale regering
Neang Ca Nuong hører til den etniske minoritet, Khmererne, og var lykkelig for at blive valgt som træner for PACODE projektet. Hun har 2 børn der går i 7. og 8. klasse. Hun ved, hvor vigtigt det er med viden. Hun synes selv, at hun er blevet begrænset i sit liv, fordi hun ikke har nogen uddannelse. Derfor vil hun bruge de penge hun tjener som træner på sine børns uddannelse.
Nuong opfatter sig selv som en bro mellem de svagere stillede i hendes landsby og den lokale regering, som kan være svær at gå til, når man er fattig og fra et etnisk mindretal. Hun vil f.eks. hjælpe de fattige med at komme på hospitalet. Selvom indlæggelse på hospitalet er gratis for de fattige, er det ikke alle, der ved det, eller også tør de ikke tage kontakt med myndighederne.
Udvalgt af naboer i landsbyen
En anden kvinde, Neang So Phi, ser sig selv som en guide for sine slægtninge og naboer i Khmer landsbyen, hvor hun kommer fra. So Phi blev udvalgt af sine naboer til at gå i gang med træningen i projektet, fordi hun ønsker at hjælpe dem med sin nye viden. Hun lægger specielt vægt på familieplanlægning og hvordan man tager vare på små børn.
Nguyen Thi Hoa fra Thien Tue landsbyen tilføjer, at de nye trænere nok får travlt med at organisere kvinderne. Hun vil dele sine erfaringer med andre kvinder – også om de besværligheder hun har gennemlevet.
Kvinderne i landsbyerne taler ikke gerne om sine personlige problemer, men Thi Hoa vil hjælpe med at beskytte dem. Hun giver som eksempel, at hvis en kvinde bliver slået af sin mand, vil hun rapportere det til politiet.
Hendes ryg er rank, ligesom de andre kvinders, mens hun opmærksomt lytter til de officielle taler. Vietnamesere er et stolt folkefærd og holder meget af deres land. Vi slutter derfor af med at synge en nationalistisk sang om det smukke fædreland.
Og smukt er det at gå ud af Folkets Komités kontor og ind i De 7 Dragers solvarme land. Duftende af rishøsten ligger landet i grønne og gule nuancer foran os i middagssolen.
Læs mere på www.care.dk
