Rapporten ’Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035’ forbinder de seneste års begivenheder og udviklinger, som når man forbinder prikkerne i en malebog til børn.
Men i stedet for en pokémon, en dinosaurus eller en prinsesse, dannes der et billede af en ”mere dyster fremtid” med ”krig i Europa”, hvor ”atomvåbenarsenalerne vokser” og ”et nyt jerntæppe sænker sig i Europa”, med ”mangfoldige og skærpede trusler mod Danmark” og hvor ”hele det internationale samfund er i opbrud”.
De skærpede trusler kommer først og fremmest fra Rusland, og er blevet trukket helt skarpt op efter den omfattende russiske invasion i Ukraine, som begyndte 24. februar, fremgår det af rapporten.
Den fornyede frygt for, at ’russerne kommer’, som Vesteuropa også levede under den kolde krig, betyder at Danmark i de kommende år og årtier, ifølge rapporten, er nødt til at opruste og modernisere forsvaret i Østersøregionen, Arktis og den nordlige del af Atlanterhavet – altså farvandet mellem Grønland, Storbritannien og Norge. Dertil kommer, at USA i stigende grad drejer sin opmærksomhed mod Kina og Asien, og at de europæiske lande derfor selv skal udføre de opgaver, som det amerikanske militær har udført i Europa.
Der skal altså både bruges flere soldater og mere udstyr, flere krigsskibe og folk til at bemande dem.
Også ud i verden
Det er langt fra kun den nære sikkerhedssituation, som rapporten dykker ned i. Den nævner også, at Danmark skal deltage i ’stabiliseringsoperationer’ i Europas nærområde, som plejer at betyde Nordafrika og Sahel-regionen – altså missioner, som den vi for nylig har set i Mali.
Svage stater nævnes som en kilde til trusler, og her forventes det, at klimaforandringer og demografiudviklingen vil skærpe truslerne yderligere.
Og til søs forventer forfatterne heller ikke at udfordringerne bliver mindre og færre. Der vil derfor fortsat være brug for danske krigsskibe til at patruljere ved for eksempel Afrikas Horn og i Guineabugten. Som noget nyt kan man læse, at vi nok godt kan regne med, at USA vil bede om at vi sender krigsskibe til konkrete patruljeopgaver i Stillehavsområdet.
Tredje rapport om Danmark og verden
Rapporten, der blev præsenteret mandag 3. oktober, er den tredje større rapport om Danmarks forhold til omverdenen, som en udkommet i år. Fokus er på sikkerhed i militær forstand.
I januar kom regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, og i august kom ’Fælles om fremtiden – en hvidbog om FN, Danmark og en verdensorden under pres”, som er en del af regeringens indsats for at Danmark skal blive valgt til en plads i FN’s sikkerhedsråd i perioden 2025-2026.
I rapporten om FN skriver regeringen, at den ”vil kæmpe for et globalt fællesskab, der samler verden om reelle og bæredygtige løsninger på konflikt, ulighed og klimakrise. Der skaber stadig bedre fremtidsmuligheder for de store ungdomsårgange – og for fremtidige generationer.”
I den seneste rapport bruges der derimod ord som ”svækkelse” og ”stormagtsrivalisering” om FN.
Rapporten er skrevet af en gruppe, som er blevet nedsat af regeringen for at analysere den udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation frem mod 2035. Den skal være en del af grundlaget for de kommende forhandlinger om et nyt forsvarsforlig, som skal indgås i en ny virkelighed, hvor et bredt flertal i Folketinget bakker op om at bruge to procent af bruttonationalindkomsten på forsvaret. To-procents-tærsklen har i årevis været et krav fra både NATO og USA, men Danmark har indtil nu holdt sig på et væsentligt lavere niveau.
Udenrigsministeriet understreger, at rapporten er et fagligt indspil til de kommende forhandlinger om forsvarsbudgettet. Der er altså ingen konkrete anbefalinger om, hvordan de mange nye midler til forsvaret skal bruges.
Gruppen bag rapporten bestod af kontorchefer fra Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, Finansministeriet, Justitsministeriet, Færøerne og Grønland samt en højtstående chef fra Forsvaret. Statsministeriet har deltaget som observatør i gruppen. Den blev ledet af ambassadør Michael Zilmer-Johns fra Udenrigsministeriet.
Gruppen har haft ti specifikke områder at forholde sig til:
- Det internationale samfund
- Globale klimaforandringer
- Den teknologiske udvikling
- Konflikters anatomi nu og i fremtiden
- Samfundets robusthed
- Europæisk og transatlantisk sikkerhed
- Østersøen
- Nordatlanten og Arktis
- Svage og skrøbelige stater
- Asien
