Rapport: Europa skærer i bistanden til u-landenes familieplanlægning

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Europa bruger stadigt færre bistandskroner på familieplanlægning i de fattigste lande i verden.

Det viser en ny undersøgelse fra German Foundation for World Population (DSW) og The European Parliamentary Forum on Population and Development (EPF) – den såkaldte Euromapping-undersøgelse, skriver foreningen Sex & Samfund i sit seneste elektroniske nyhedsbrev fredag.

Ifølge undersøgelsen er den europæiske bistand til familieplanlægning og basale reproduktive sundhedsydelser i de fattigste lande faldet med 7,8 pct. svarende til et beløb på 160 mio. dollars (ca. 900 mio. kr.).

Resultatet er, at millioner af kvinder rammes af uønskede graviditeter og udsættes for usikre aborter, lige som både mødre- og spædbarnsdødeligheden stiger.

Undersøgelsens resultat står i modsætning til EU-landenes erklæringer om at hjælpe kvinder og familier i verdens fattigste lande med at få adgang til familieplanlægning og reproduktive sundhedsydelser.

Derfor er der fortsat 200 mio. kvinder i verden, der ikke har adgang til disse ydel-ser, lige som 1 ud af 16 kvinder i landene syd for Sahara dør af komplikationer i forbindelse med graviditet eller fødsel.

– EU-Parlamentet har opfordret til, at man øger bistanden til mødres sundhed. Det skete i en resolution den 4. september, og EU-landenes regeringer har gentagne gange udtrykt deres støtte til at få hævet den seksuelle sundhed i udviklingslandene. Men hvor er pengene til at bakke alle de fine ord op? siger det belgiske EU-Parlamentsmedlem Anne Van Lancker om undersøgelsen.

DSWs vicedirektør, Karen Hohn, er lige så kritisk:

– Undersøgelsen dokumenterer på tragisk vis, hvor hule og tomme nogle af EU-landes løfter er, når det gælder støtten til familieplanlægning i de fattige lande.
Euromapping er den eneste tilbundsgående undersøgelse af EUs udviklingsbistand på befolkningsområdet. Den fremhæver både, hvad der er gået godt, og hvad der er gået skidt, lige som den kommer med anbefalinger til forbed-ringer.

Blandt bundskraberne i undersøgelsen er Grækenland, Østrig, Portugal og Italien, som hver især bruger mindre en 1 dollar pr. indbygger i udviklingsbistand til områder som reproduktiv sundhed og hiv/aids-forebyggelse.

Hele undersøgelsen kan læses på www.eurongos.org/Default.aspx?ID=1529