Store sikkerhedsproblemer over det meste af Afghanistan, elendig økonomi, tilbageskridt for kvinders rettigheder, udbredt korruption og narkohandel samt en politistyrke der er langt fra fuldt fungerende.
Det er nogle af de realiteter, der beskrives i en ny rapport fra Special Inspector General for Afghan Reconstruction (SIGAR), som fører tilsyn med milliarder af dollars i amerikansk bistand til Afghanistan.
Tilsynsmyndigheden har netop udgivet en rapport, der gør status på, hvordan det går Afghanistan på et lang række punkter.
”Med eller uden en fredsaftale vil Afghanistan sandsynligvis fortsætte med at kæmpe med flere voldelige, ekstremistiske organisationer, der truer Afghanistan og det internationale samfund,” skriver SIGAR i sin 72 sider lange statusrapport.
Både det afghanske forsvar og øvrige sikkerhedsstyrker lider under ”kapacitetsudfordringer”, hedder det. Derfor er sikkerhedsstyrkerne afhængige af en hjælp på 4-5 milliarder dollars årligt til udstyr, infrastruktur, træning m.m.
Kvinders rettigheder er i fare
Siden 2002 har USA brugt over en milliard dollars på at forbedre kvinders rettigheder i Afghanistan. Men trods disse massive investeringer er fremskridtene fortsat yderst skrøbelige, konkluderer SIGAR-rapporten.
Nok er kvindernes rettigheder garanteret i den afghanske forfatning. Men under Talibans konservativt religiøse styre fra 1996 til 2001 var kvinder så undertrykte, at man kan have sine tvivl om, hvorvidt gruppen vil prioritere en beskyttelse af kvinder og pigers rettigheder, hvis en fredsaftale med gruppen bliver forhandlet på plads.
Et andet stort problem i Afghanistan er den udbredte korruption, der er ”den største strategiske trussel mod den afghanske regerings legitimitet og succes”, skriver den amerikanske tilsynsmyndighed i sin rapport.
Korruptionen betyder også, at amerikansk finansierede byggeprojekter ”fortsat vil blive undergravet og i værste fald vil mislykkes”.
Økonomien generelt har det heller ikke for godt, og det går ud over de amerikanske og øvrige internationale donorers bestræbelser på at hjælpe landet på fode efter årtier med konflikt.
Selv om de økonomiske udsigter formentlig vil lysne, når en fredsaftale kommer på plads, vil den afghanske økonomi muligvis bukke under for presset fra de mange flygtninge, der vender hjem til landet.
Kan talibanere leve et almindeligt liv?
Rapporten viser også, at Afghanistan fortsat er verdens største producent af opiumsvalmuer, der bruges til at fremstille opium og heroin. SIGAR skriver, at der er blevet dyrket mere opium i Afghanistan i 2017 og 2018 end i noget andet år, tilsynsmyndigheden har data fra.
Pengene fra opiumsdyrkningen er med til at finansiere Taliban og andre militante grupper.
Endelig kan det blive et problem at integrere op mod 60.000 tungt bevæbnede Taliban-krigere og deres familier i det afghanske samfund. Men det er afgørende for at sikre en varig fred, fastslår rapporten.
For de tidligere Taliban-krigere, der nu pludselig skal til at leve et almindeligt liv som almindelig medborger, vil det være vanskeligt at skaffe sig et arbejde i den temmelig trængte afghanske økonomi, skriver SIGAR. Dertil kommer den politiske usikkerhed og generelle mangel på sikkerhed samt den udbredte mistro i den afghanske befolkning efter årtier med krig.
Læs hele rapporten her (linket henter rapporten som PDF)
