Det er mere end ni måneder siden, der var præsidentvalg i Bolivia, hvor den daværende præsident Evo Morales vandt og dermed kunne se frem til at fortsætte sin fjerde præsidentperiode. Men sådan skulle det ikke gå. Mistanken om valgsvindel spredte sig, og Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) fandt da også beviser på valgmanipulation efter en gennemgang af valgprocessen.
Det fik Morales til at erklære, at han ville afholde et nyt valg. Men han nåede det aldrig. I stedet flygtede Morales pludselig ud af Bolivia. Først til Mexico, derefter til Argentina, hvor han i dag opholder sig i eksil, efter han med egne ord blev udsat for et militærkup.
Mens bolivianerne venter på, at den midlertidige præsident, den højrekonservative Jeanine Añez, afholder valg, er det nu kommet frem, at OAS’ rapporter, som anerkendte internationale medier som New York Times og Washington Post, lænede sig op ad i deres dækning af valget i Bolivia, er fulde af fejl.
I sin første rapport konkluderede OAS, at fordi der var “observeret uregelmæssigheder, var det umuligt at bekræfte nøjagtigheden af valgresultaterne,” og den udkom på et tidspunkt, hvor vælgere på begge fløje allerede protesterede på gaderne i frustration over valgprocessen. Kort tid efter flygtede Morales til Mexico. I en senere rapport, der udkom i december, bekræftede OAS at have fundet beviser på, at valgresultaterne bevidst blev manipuleret.
Nu er det så kommet frem, at rapporterne er mangelfulde, som New York Times anerkender i artiklen “A Bitter Election. Accusations of Fraud. And Now Second Thoughts,” hvori der står, at “et nærmere kig på de bolivianske valgdata antyder, at OAS’ første analyse, der satte spørgsmålstegn ved valgsvindel – og hjalp med at tvinge en præsident ud, – var mangelfuld.”
Og det sætter nu igen gang i diskussionerne om, hvorvidt USA – gennem OAS – spillede en rolle i “kuppet”. Det er Morales selv ikke i tvivl om, som han blandt andet skriver på Twitter:
“Endnu en uafhængig undersøgelse, som slutter sig til mange, der allerede eksisterer, viser, at der ikke fandt valgsvindel sted den 20. oktober 2019 i Bolivia. MAS-IPSP vandt valget rent. Folket kender til bedrag, de er kloge, og de vil vide, hvordan de kan genoprette demokratiet.”
Morales lægger ikke skjul på, at USA, der ifølge ham styrer OAS, har en interesse i at komme af med ham. Blandt andet på grund af Bolivias litiumreserver, der er i høj kurs, fordi litium bruges til batterier til elbiler og anden teknologi, der fremmer en grøn omstilling.
Men hvad betyder nyheden om OAS-rapporten egentlig? Og hvorfor er vi så splittede i vores forståelse af, hvad der er sket i Bolivia, kup eller ej, og om Morales er den sympatiske socialist eller den korrupte kokabonde, der indtog præsidentpaladset?
“Der er mange på den mere venstreorienterede side, som stadig er ude og sige, det var et amerikanskstøttet kup og deler (konspirations)idéen om, at det er på grund af litium. Den modsatte fløj mener, at Evo Morales jo havde tilranet sig magten, og at han er en farlig venstreorienteret præsident, som udgør en trussel,” siger Maiken Gelardi, der forsker i Latinamerika ved Aarhus Universitet.
Hun er som jeg selv kritisk over for Morales og deler min analyse af situationen: at Morales formentlig er bedre end alternativet, at han har gjort utroligt meget godt for Bolivia; skabt politisk stabilitet, halveret fattigdom og ulighed i ét af Sydamerikas fattigste lande og sikret oprindelige folks og kvinders rettigheder, at vi i historiens lys godt kan forstå, hvis USA har en interesse i at afsætte Morales, men at vi ikke kan se bort fra, at han altså gik imod forfatningen – men også flertallets vilje – da han stillede op til valget i november.
“Jeg har samme analyse som dig, og det er en svær position at have som forsker i Latinamerika. Det er en meget polariseret debat,” siger Maiken Gelardi og uddyber:
“Jeg lægger mig også kritisk over for Morales, fordi jeg synes, at den måde han har ændret reglerne på, at han har siddet så lang tid, er problematisk. Især i slutningen af præsidentperioden kan man være kritisk over for, hvor demokratisk legitim han er, når han går ind og ændrer spillereglerne for demokratiet i landet.”
Den karismatiske kokabonde
Morales har gjort meget godt for Bolivia, og det fortjener han selvfølgelig ros for.
I 2005 blev han valgt som den første oprindelige præsident i Bolivias historie. I et land, hvor oprindelige folk blev undertrykt, indtog den karismatiske kokabonde præsidentembedet og kæmpede for især de oprindelige folks rettigheder. Det gjorde Morales populær. Ikke bare nationalt, men også internationalt.
Under Morales blomstrede Bolivias økonomi, og det gav ham råderum til at indføre sociale programmer, der reducerede fattigdom og ulighed enormt. I 2009 vedtog Bolivia en ny forfatning, som reformerede Bolivia til en inklusiv og ”Plurinational Stat”. Udover oprindelige folk blev også kvinders rettigheder en prioritet, og i dag er Bolivia dét land efter Rwanda, der har flest kvinder i parlamentet.
I 2010 blev Bolivia det første land i verden, der tildelte naturen rettigheder og anerkendte, at Moder Jord skal beskyttes fra megainfrastrukturer og udviklingsprojekter, der skader økobalancen og de lokale miljøer, hvor mange oprindelige folk bor.
Men det har vist sig at være symbolpolitik, og meget tyder på, at hensynet til miljøet alligevel ikke er så stærkt. Store dele af udviklingsprogrammerne er nemlig finansieret af udvindingsprojekter af de naturressourcer, Bolivia er så rig på, med lån fra Kina, som Bolivia – og mange andre lande i regionen – gør flere og flere forretninger med for at trække sig væk fra USA’s dominans.
Det skaber konflikt i Bolivia, og også af den grund er mange blevet trætte af Morales. Ikke bare politiske modstandere, men også en stor del af den oprindelige befolkning, som ikke føler, at Morales har repræsenteret dem, som han udadtil ellers lagde vægt på. Det oplevede Maiken Gelardi flere gange, da hun var i felten i Bolivia.
“Morales er blevet til et symbol for sin venstreorienterede politik og for at forbedre situationen for mange mennesker, ja. Men der er ingen, der er ufejlbarlige, og han har også lavet fejl, som han skal stå til regnskab for. Jeg har arbejdet meget med de oprindelige folk i Bolivia, og jeg kom til Bolivia med en positiv indstilling, men jeg blev mødt af mange oprindelige folk, der sagde: “Vi er ikke blevet anerkendt”. Det ser sådan ud på papiret, men der er ikke handling bag ordene. Det er meget show, og Morales er blevet gjort til et ikon, men det er lidt en branding-strategy.”
USA’s rolle
Når det så er sagt, så må der heller ikke være tvivl om, at USA igennem historien har spillet en stor rolle i at afsætte venstreorienterede præsidenter i Latinamerika – især under den lyserøde bølge, en tid, hvor venstreorienterede partier siden slutningen af 1990erne kom til magten i flere lande for at introducere mere progressive økonomiske politikker som et revolutionerende alternativ til den neoliberale politik og USAs dominans i regionen.
Da den lyserøde bølge mistede sin kraft, vandt højrefløjspartierne frem til stor glæde for især USA. Derfor var det heller ikke overraskende, at præsident Trump hurtigt delte sin begejstring over Morales’ afgang – ”Vi er nu et skridt tættere på en fuldstændig demokratisk, velstående og fri vestlig halvkugle” – og sammenlignede Morales med den venezuelanske præsident, Nicolás Maduro, der er ved at køre sit land helt i sænk. Men modsat Maduro har Morales formået at skabe omfordelende politikker til fordel for Bolivias fattigste, så Bolivias økonomi nu er den hurtigst voksende i Latinamerika.
“Jeg er også kritisk over for OAS. USA har stor magt i OAS til trods for, at USA bare er ét medlemsland ud af mange. OAS var alt for hurtig til at publicere rapporten og havde formentlig en forudindtaget kritik over for måden, valget fungerede på, idet Morales stillede op for fjerde gang. OAS, som nok tegnede et skævt billede fra starten af. De så, hvad de ville se og skulle slet ikke have publiceret rapporten uden grundigere efterforskning. Det har haft konsekvenser,” siger hun og tilføjer:
“Men den historie der er ude nu; at OAS bare er USA’s forlængede arm, der bruger OAS til at kuppe Bolivia for at få litium, den køber jeg heller ikke. Jeg er ikke ekspert på litium, men det er overdrevet, at det skulle være den eneste årsag til rapporten. Andre OAS-lande og tættere amerikanske allierede har også litiumreserver, og OAS er trods alt andet og mere end USA.”
“Ingen ved, hvad der er op og ned.”
Med undtagelse af Morales åbenbart. For han er ikke i tvivl om, at “OAS er et instrument for domination”, som ikke interesserer sig for hverken de fattige, staters suverænitet eller demokrati.
“Og derfor stoler venstreorienterede ikke på OAS,” siger Morales i et interview med Glenn Greenwald fra The Intercept i Mexico i december.
“Det er ikke bare en ideologisk kamp. Det er en kamp for os selv. Vi har frigjort os politisk, ideologisk, socialt og kulturelt, men også økonomisk og finansielt. Vi har stadig brug for at gøre det videnskabeligt og teknologisk, og derfor er vi begyndt at industrialisere os og importere nødvendig teknologi fra EU, Asien og andre latinamerikanske lande. Det er vores største udfordring. Vi starter med litium, for denne industri er så vigtig for Bolivia, fordi vi har muligheden for at bestemme prisen for hele verden med de lande, vi samarbejder med. Men USA står udenfor, og det kan de ikke lide; at den bolivianske stat er i styring. Litium er årsagen til kuppet, mod mig og vores økonomiske politikker,” siger Morales.
Bolivia siger “nej”
Morales har fået meget kritik for overhovedet at stille op til præsidentvalget i oktober 2019. I en folkeafstemning i 2016, hvor jeg opholdt mig i Bolivia, så jeg graffitibudskabet ”Bolivia siger nej” over det hele – også i højlandet og i migrantbyen El Alto, hvor Morales ellers har nydt stor opbakning på grund af den store oprindelige befolkning, sagde bolivianerne nej til den forfatningsændring, der ville tillade, at Morales kunne stille op for fjerde gang.
Det var med et snævert flertal, men dog alligevel et flertal vedtaget i en demokratisk afstemning.
Det stod klart dengang, at Morales ikke accepterede nederlaget. Blandt andet hævdede han, at han egentlig gerne ville trække sig tilbage til livet som kokabonde i højlandet, men at bolivianerne havde brug for ham.
“Vi (MAS, red.) har vist, at Bolivia har en fremtid. De sociale bevægelser bad mig om at fortsætte, så længe økonomien går så godt. Det er ikke mig, der vil det. Det er de sociale bevægelser, inklusiv de bolivianske arbejdere. Jeg siger altid: Vi ser ikke mod kontoret (præsidentpaladset, red.). Det ser efter os (MAS, red.). De (folket, red.) ville have mig som deres kandidat til at fortsætte disse transformationer,” siger Morales.
Morales var præsident fra 2006 til 2019. Men han er ikke enig i kritikken, at det er for lang tid, når andre statsledere – for eksempel Tysklands kansler, Angela Merkel, – har siddet lige så længe.
“I Bolivia har der aldrig været politisk stabilitet. Før jeg blev præsident, var der på fem år fem præsidenter. I Bolivia har den politiske stabilitet tilladt os forandring. Der er altid kritik af Bolivia, men der er ingen kritik af europæiske ledere, af Merkel i Tyskland. Eller af Spanien. Forfatningen tillader dem at være der i flere år, men jeg bliver kritiseret, fordi jeg er en del af det oprindelige folk,” siger Morales.
“Jeg har begået fejl, men jeg har aldrig været en forræder for folkets kamp. Kapitalismen fører til fattigdom og ulighed, som vores regering har reduceret. Bolivia har haft 13 år med stabilitet, fred, fokus, fordobling af løn og økonomisk vækst. Så kommer der et kup. Vi blev forrådt. Men klassekampen fortsætter,” siger Morales.
Så hvilken rolle spillede OAS’ konklusioner om valgsvindel egentlig for, at Morales måtte flygte ud af Bolivia?
“Morales var i problemer i forvejen. Folkeafstemningen om forfatningsændringen, så han måtte stille op igen, den tabte han. Men alligevel fik han i retten medhold i at måtte stille op og respekterede dermed ikke folkets stemme. Der var derfor en del inden valget, der mente, at der slet ikke skulle være valg, og derfor var der også forberedt protester,” påpeger Maiken Gelardi.
Morales vandt valget 20. oktober 2019, men med akkurat nok stemmer til ikke at skulle ud i en anden runde. Det kan måske virke lidt tilfældigt, og det reagerede mange bolivianere på.
“De synes allerede, det så mærkeligt ud, og så kommer den her OAS-rapport. Det var benzin på bålet, der allerede brændte. Legitimitet på anklager. Legitimitet til oprøret imod Morales. Militæret beder ham så om at gå af, og det er definitionen på et kup. Så det er frygteligt, hvis rapporten så er forkert,” siger Maiken Gelardi.
Befolkning ladt i stikken
Jeanine Añez, den midlertidige præsident, som ingen kendte, før hun pludselig indtog Palacio de Gobierno, har meddelt, at hun afholder valg den 18. oktober, efter det er blevet udskudt tre gange. Hun stiller selv op, siger hun. Hendes popularitet er steget i løbet af coronakrisen, som hun har taget seriøst ved hurtigt at lukke landet ned. Men efter hun selv samt tre ministre er blevet smittet, kan det så tvivl om, hvorvidt hendes popularitet daler igen.
“Befolkningen føler, den er blevet ladt i stikken, så der skal helst komme et valg snart. Jeg håber på en bredere koalition af valgobservatører den her gang. Der er ingen tillid til OAS fra befolkningen, så måske kan også FN-valgobservatører deltage,” siger Maiken Gelardi.
*****
Læs også Mette Mølgaards tidligere artikel i POV International