Han meddelte mandag de radikale vælgerforeninger i Holbækkredsen og Køgekredsen, at han ikke genopstiller til Folketinget. Beslutningen er en konsekvens af folketingsvalget i juni, da Rasmus Helveg Petersen tabte sin plads i Folketinget.
“Det betyder, at jeg skal finde noget andet at lave. Jeg kan ikke både satse på en karriere i erhvervslivet og samtidig være folketingskandidat”, siger han til dagbladet “Nordvestnyt” tirsdag.
“Det har jeg prøvet før (op til valget i 2011, red.), og det giver dårlig samvittighed begge steder. Det var nogle svære år”.
Vil gerne arbejde grønt
Den 47-årige snart eks-politiker afviser, at han har et nyt job på hånden. Men den tidligere klima- og energiminister, der er uddannet journalist, lægger ikke skjul på, at han gerne vil arbejde med det grønne område.
Når der er gået et halvt år siden folketingsvalget, før Rasmus Helveg Petersen melder ud om sin fremtid, skyldes det, at han – trods nederlaget – siden 1. september alligevel har siddet i Folketinget som barselsvikar for Zenia Stampe.
Hun vandt partiets eneste mandat i Sjællands Storkreds med over dobbelt så mange personlige stemmer som den daværende minister, som dermed blev stedfortræder.
Selv om Zenia Stampe har forlænget sin orlov til 1. april, har Rasmus Helveg Petersen besluttet at stoppe som suppleant med udgangen af december, som det hele tiden har været meningen, så han kan fokusere på sin fremtidige karriere.
Som søn af Niels Helveg Petersen flyder der politik i årerne på den snart forhenværende politiker. Før valget i sommer havde Helveg-familien været repræsenteret i Folketinget uafbrudt i 38 år foruden en årrække i 1960erne og 70erne.
Med beslutningen om ikke at forfølge et genvalg ved næste folketingsvalg er Rasmus Helveg Petersen – i hvert fald foreløbig – den sidste folketingspolitiker fra dynastiet Helveg Petersen.
“Høns i Malawi”
I en bredere offentlighed er han nok mest kendt fra sin tid som klima-, energi- og bygningsminister.
Men har har også en fortid i u-landssammenhæng, hvor flere nok vil huske hans og Folkekirkens Nødhælps indædte kamp for ti år siden for at sikre fattige kvinders hønseavl i Malawi i det sydlige Afrika.
Læs, da Rasmus Helveg Petersen kunne gøre sejrrig status over "Høns i Malawi" på
http://u-landsnyt.dk/nyhed/06-11-05/godt-nyt-om-hoens-i-malawi-i-dette-hc-andersen-aar
Han var på det tidspunkt ansat i den store humanitære NGO (1999-2006) som informations- og strategimedarbejder. Senere var han kommunikationschef i Gigtforeningen og WWF Verdensnaturfonden fra 2007 til 2011.
Efter et forsøg på at starte sin politiske karriere med langt tilløb, kom han i Folketinget ved valget i 2011. Og sin første ministertitel erhvervede han, da han blev udviklingminister i november 2013 ved Christian Friis Bachs dramatiske afsked.
Men det endte med, at han blev den kortest siddende – og i øvrigt sidste egentlige – udviklingsminister. For med SFs udtræden af regeringen i februar 2014 rykkede han over i klima- og energiministeriet.
Så det blev til mindre end tre måneder på taburetten
Se vort interview med Rasmus Helveg Petersen efter tiltrædelsen som udviklingsminister i november 2013 på
http://u-landsnyt.dk/nyhed/13-01-14/rasmus-helveg-petersen-bistanden-handler-om-vores
Og meget mere om ham på
http://u-landsnyt.dk/nyhed/21-11-13/rasmus-helveg-afl-ser-friis-bach-her-om-den-nye-ud
Udviklingsministre gennem tiden
Minister for udviklingsbistand eller blot udviklingsminister er en ministerpost, der har ansvaret for Danmarks udviklings- og bistandspolitik.
Udviklingsministeren har aldrig haft sit eget ministerium, men betjenes af udenrigsministeriet.
Embedet blev etableret af regeringen Nyrup Rasmussen pr. 25. januar 1993. Der har dog tidligere været tilløb til en selvstændig ministerbetjening.
I regeringen Hilmar Baunsgaard (1968-1971) var kulturminster Kristen Helveg Petersen (R) også minister for teknisk samarbejde med udviklingslandene samt nedrustningsspørgsmål.
I regeringerne Anker Jørgensen II, III og IV var Lise Østergaard (S) minister uden portefølje med særligt henblik på udenrigspolitiske spørgsmål i 1977-1980.
Hun var kulturminister og minister for nordiske anliggender i 1980-1982 og mødeleder ved FNs verdenskvindekonference i Bella Center i København i juli 1980.
I regeringen Poul Nyrup Rasmussen I (1993-1994) var Helle Degn (S) minister for udviklingsbistand. Det var hende, der antog betegnelsen udviklingsminister.
I 1994-1999 var Poul Nielson (S) udviklingsminister. Han blev afløst af Jan Trøjborg (S) fra 1999 til 2000, som igen blev afløst af Anita Bay Bundegaard (R) fra 2000 til 2001.
I regeringen Anders Fogh Rasmussen I var Bertel Haarder (V) integrations- og udviklingsminister i 2004-2005. Derefter havde Ulla Tørnæs (V) posten i 2005-2010, efterfulgt af partifællen Søren Pind, der sad i embedet fra 23. februar 2010 til 3. oktober 2011.
I regeringen Helle Thorning-Schmidt var Christian Friis Bach (R) udviklingsminister og sad i embedet fra 3. oktober 2011 til 21. november 2013, da han trak sig fra posten.
Han blev efterfulgt af partfællen Rasmus Helveg Petersen fra 21. november 2013 til 3. februar 2014.
Derpå blev posterne som handels- og udviklingsministre slået sammen, og besat af socialdemokraten Mogens Jensen.
Han sad frem til regeringsskiftet med virkning fra 28. juni. 2015.
Med den nye Venstre-regering overtog udenrigsminister Kristian Jensen posten som udenrigsminister og en selvstændig udviklingsminister blev afskaffet.
