Rasmus Helveg: Vi skal gå forrest med hjælp til syriske flygtninge

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Med en firedobling af sidste års støtte viser Danmark det gode eksempel ved at imødekomme FNs hidtil største appel om nødhjælp til syriske flygtninge. Udviklingsministeren forventer, at især de rige oliestater i Mellemøsten følger trop på donormøde i Kuwait.

På et det internationale donormøde i Kuwait præsenterer Danmarks udviklingsminister Rasmus Helveg Petersen (R) onsdag et historisk stort bidrag til de millioner af civile, der er drevet på flugt pga. borgerkrigen i Syrien.

Det skriver udenrigsministeriet på sin hjemmeside um.dk

Udviklingsministeren afgiver tilsagn om, at Danmark vil støtte nødlidende syrere og flygtninge med 200 mio. kroner.

Større behov

Sidste år gav Danmark på en tilsvarende konference et løfte om at støtte med godt 50 millioner. Men der er nu behov for at gå meget længere, siger Rasmus Helveg Petersen:

“Vi vil i dag sende et meget stærkt signal til verden om, at vi danskere bekymrer os om de millioner af familier og børn, der nu lider nød på tærsklen til Europa”.

“Dem vil vi gå forrest for at hjælpe – først og fremmest fordi de er i voldsom nød. Men også fordi det i meget høj grad er i Danmarks interesse at forhindre, at konflikten spreder sig med øget flygtingepres på Europa og Danmark til følge,” anfører han.

Han finansierer løftet indenfor rammen af den samlede danske udviklingsbistand for 2014.

Historisk appel

“Når vi går forrest, er det selvfølgelig for at få andre til at følge efter. Vi går op i gear, og det skulle meget gerne sætte et godt eksempel. For hele verdenssamfundet skal bidrage,” siger Rasmus Helveg.

Siden konflikten brød ud, er over hundredetusinde mennesker dræbt. Dertil kommer, at 6,5 millioner er fordrevet fra deres hjem i Syrien og knap 2,5 mio. mennesker er flygtet ud af det plagede og kaotiske land.

FN skønner nu, at der er akut brug for at verdenssamfundet rejser omregnet 35 milliarder kroner til ofrene for konflikten i Syrien. Det er den største appel om nødhjælp nogensinde.

Følg det danske eksempel

Rasmus Helveg Petersen vil på konferencen opfordre andre lande til at følge det danske eksempel for at få rejst det nødvendige beløb.

Ikke mindst de velstillede arabiske oliestater bør leve op til deres ansvar, gør han gældende.

“Konflikten i Syrien er den værste humanitære katastrofe i flere årtier. Det er en helt ubegribelig stor katastrofe for millioner af mennesker, der vil være helt prisgivet uden verdenssamfundets hjælp”.

“Der er hårdt brug for at vi rige lande løfter opgaven i flok, og det vil jeg kæmpe for,” siger den radikale politiker, der overtog ministerposten fra partifællen Christian Friis Bach.